Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra FLEGGAARD HOLDING A/S
Talentech - Erfaren projektleder med stærk forretningsforståelse og interesse for digitalisering søges til Fleggaard koncernen
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Erfaren projektleder med stærk forretningsforståelse og interesse for digitalisering søges til Fleggaard koncernen
Vil du være med til at drive projekter indenfor digital udvikling på tværs af en international koncern? Så er du måske vores kommende projektleder!
Hos Fleggaard IT søger vi en erfaren Projektleder til vores ERP-team, som brænder for at skabe fremdrift i komplekse projekter og sikre et stærkt samspil mellem forretning, IT og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en del af vores ERP-team, hvor vi arbejder med digitalisering, optimering og implementering af fremtidige løsninger på tværs af koncernens selskaber.
Fra vores kontor i Padborg får du en hverdag tæt på forretningen og mulighed for at sætte dit aftryk på vores digitale udvikling. Helt konkret vil du fx spille en central rolle i implementeringen af et nyt ERP-system (Microsoft Dynamics 365, AX) i vores handelsselskaber på tværs af flere lande.
Om rollen
Du vil arbejde tæt sammen med vores selskaber på tværs af landegrænser, kolleger i ERP-teamet og eksterne samarbejdspartnere. Fælles for opgaverne er, at du er med til at sikre, at IT-løsninger skaber værdi for organisationen og understøtter vores strategiske ambitioner.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
Drive og sikre fremdrift i ERP- og digitaliseringsprojekter på tværs af koncernens selskaber, herunder forandringsledelse, risikostyring og stakeholder management som kommunikation og koordinering mellem interne og eksterne interessenter
Bidrage til udvikling og optimering af forretningsprocesser og systemer
Skabe sammenhæng mellem forretningens behov og værdiskabende digitale løsninger
Vi tilbyder
Hos Fleggaard IT bliver du en del af et fagligt stærkt ERP-team, hvor samarbejde, frihed under ansvar og en uformel omgangstone er en naturlig del af hverdagen. Samtidig investerer vi i din faglige og personlige udvikling gennem relevante uddannelses- og udviklingsmuligheder.
Derudover får du:
En spændende rolle med stor indflydelse på virksomhedens digitale udvikling
Et internationalt arbejdsmiljø med base i Padborg med blot få rejsedage
Mulighed for at arbejde tæt på forretningen og skabe synlige resultater
Din profil
Du kommer med en solid erfaring indenfor projektledelse. Har du erfaring fra en handelsvirksomhed og at arbejde med ERP-systemer er det en fordel, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har stærk forretningsforståelse, skaber gode samarbejder og få projekter sikkert i mål. Derudover:
Trives du i rollen som bindeled mellem forretning, IT og eksterne samarbejdspartnere
Har du erfaring med forandringsledelse og stakeholder management
Formår du at skabe engagement, samarbejde og fremdrift på tværs af organisationer, fagligheder og landegrænser
Arbejder du struktureret og bevarer overblikket i komplekse projekter
Taler og skriver du dansk og engelsk på professionelt niveau. Kan du tysk er det en fordel.
Din person
Du er nysgerrig og motiveres af at forstå forretningens behov og identificere muligheder. Du har interesse for digitalisering og evnen til at samarbejde med både forretningen og tekniske eksperter.
Som person er du analytisk og løsningsorienteret. Du formår at skabe tillid, møde folk i øjenhøjde og opbygge stærke samarbejder, samtidig med at du sikrer fremdrift og opfølgning på projekter i henhold til tid, kvalitet og økonomi.
Interesseret?
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Vi opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning og dit CV via linket "Søg stillingen" i højre side hurtigst muligt dog senest den 10. september.
Har du spørgsmål til stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte CEO for Fleggaard IT, John Christensen, på telefon +45 41 11 00 04.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fleggaard Koncernen er en af Danmarks største familieejede virksomheder. Aktiviteterne og forretningsområderne i koncernen er mange, men er koncentreret omkring de tre strategiske hovedområder detailhandel, grossisthandel og leasing af transportmidler.
Fleggaard Koncernen har i alt ca. 1.600 medarbejdere og omsætter årligt for omkring 7 milliarder kroner. Koncernens vision er at være BEDST TIL MEDARBEJDERE - BEDST TIL KUNDER - BEDST TIL FORRETNING OG DERMED "BEST IN CLASS". Se mere på www.fleggaard-holding.dk
Ansøgningsfrist
10-09-2026
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Arbejdstid
Fuldtid
Kategori
Projektleder
Stillingstype
Ledelse
IT
Jura - HR - Forretningsudvikling
Arbejdssted
Fleggaard Holding A/S
Kontakt
John B. Christensen
Direktør
+45 7230 3423
+45 41 11 00 04
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11158486