SF

Teamleder til Digital Arealforvaltning

1602, København V

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Ansøgningsfrist
7. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Købehavn

Vil du stå i spidsen for et stærkt team af specialister og være med til at forme den digitale udvikling af miljø- og landbrugsområdet?

Vi søger en teamleder til Digital Arealforvaltning, hvor du får en central rolle i en organisation i rivende udvikling. Her omsætter vi data, teknologi og faglig viden til digitale løsninger, der understøtter kortlægning og forvaltning af natur- og landbrugsarealer.

Teamet arbejder blandt andet med machine learning, AI og geospatiale datakilder som satellitdata og flyfotos for at gøre tidligere manuelle opgaver i felten til effektive og skalerbare digitale løsninger.

Det er en stilling til dig, der trives i samspillet mellem ledelse, teknologi og forretning, og som motiveres af at skabe rammerne for, at dygtige specialister kan levere løsninger med høj kvalitet og stor samfundsmæssig værdi.

Dit team

Digital Arealforvaltning består af 10 medarbejdere, hvoraf størstedelen er softwareudviklere. Teamet rummer stærke faglige kompetencer inden for udvikling, data og digitale teknologier.

Udviklingsarbejdet foregår på styrelsens Azure-dataplatform med fokus på robuste, standardiserede og modulære løsninger. Platformens tekniske beslutninger træffes i teamets tekniske beslutningsboard, hvor du som teamleder sidder for bordenden.

Som teamleder bliver din opgave ikke at være den faglige ekspert på alle områder. Din opgave er at sætte retning, skabe gode rammer og sikre, at teamets kompetencer bliver bragt bedst muligt i spil.

Din ledelsesrolle

Du bliver personaleleder for teamets medarbejdere og får ansvar for deres trivsel, udvikling, motivation og resultater.

Du skal have en bred teknisk forståelse, så du kan forstå de problemstillinger, teamet arbejder med, udfordre løsningerne og indgå kvalificeret i prioriteringer. Du behøver ikke selv kunne programmere eller være specialist inden for AI, machine learning eller geodata.

Som leder skaber du klare rammer og retning, understøtter et stærkt fagligt fællesskab og sikrer, at teamet kan navigere effektivt i en omskiftelig hverdag.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Udøve nærværende og motiverende personaleledelse med fokus på trivsel, udvikling og resultater
  • Sætte retning for teamets arbejde og sikre tydelig prioritering af opgaver og ressourcer
  • Stå for den daglige ledelse og facilitering af det agile udviklingsteam
  • Sikre kvalitet, stabilitet og fremdrift i teamets tekniske leverancer og projekter
  • Understøtte faglig sparring og kompetenceudvikling blandt udviklere og øvrige specialister
  • Skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder, teams og organisationen
Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab
Digital Arealforvaltning er en del af enheden Data & Analyse, som ud over dit team består af fire andre teams.

Enheden arbejder bredt med digitalisering, data, forskning og nye teknologier på miljø- og landbrugsområdet. Opgaverne spænder blandt andet over implementering af AI-strategi, satellitbaseret kontrol, koordinering af Horizon Europe-partnerskaber samt minister- og departementsbetjening på forskningsområdet.

Som teamleder bliver du en del af et ledelsesfællesskab, hvor vi samarbejder om at skabe retning på tværs og sikre sammenhæng mellem organisationens strategiske mål og den daglige opgaveløsning.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med personaleledelse af specialister, gerne softwareudviklere eller andre tekniske profiler
  • En bred teknisk forståelse og erfaring med it-udvikling, tekniske leverancer eller digitale projekter
  • Erfaring med agil udvikling og med at skabe struktur, prioritering og fremdrift i et udviklingsteam
  • Interesse for og forståelse af nye teknologier som AI, machine learning, data og geospatiale teknologier
  • Evnen til at sætte dig ind i komplekse tekniske problemstillinger og stille de rigtige spørgsmål uden nødvendigvis selv at være fageksperten
  • Gode evner inden for facilitering, prioritering og ressourcestyring
  • Forståelse for – eller erfaring med – at navigere og lede i en politisk styret organisation
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som chefkonsulent med personaleledelse efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt kontorchef Peter Ritzau Eigaard på telefon 23 71 45 99.

Ansøgning

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem senest den 6. september 2026.

Udover ansøgningen bedes du vedlægge CV, dokumentation for uddannelse (inkl. karakterer) og eventuelle andre relevante bilag.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 15. september og 2. samtaler den 25. september.

Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 881da35c-00c1-42bf-8bc7-20c5455f1051

Praktisk info

Arbejdssted
1602, København V
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
7. september 2026
Tilbage til alle job