HF
HERNING FOLKEBLAD A/SNyt på Jobnet

Lokaljournalist søges til Herning Folkeblad i Ikast-Brande

Storegade 48, 7330, Brande

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
2. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra HERNING FOLKEBLAD A/S

Lokaljournalist søges til Herning Folkeblad i Ikast-Brande





















fuldtid



Lokaljournalist søges til Herning Folkeblad i Ikast-Brande



HERNING FOLKEBLAD (VESTJYLLAND) A/S



Strøget 28, 7430 Ikast





Vil du være med til at skrive Ikast-Brande til et lidt bedre sted at bo?

Hos Mediehuset Ikast-Brande tror vi på, at lokaljournalistik kan noget særligt. Den skal inspirere, udfordre og stille kritiske spørgsmål - men også være konstruktiv, pege på løsninger og gøre os klogere på vores lokalområde.

Vi søger en journalist, der har lyst til at blive en del af vores redaktion i Ikast-Brande. En journalist, der trives med, at ingen dage er ens.

Den ene dag skriver du den store politiske historie. Den næste fortæller du historien om den lokale købmand, ildsjælen eller detailbutikken. Og pludselig tikker der en 112’er ind - så smider du det, du har i hænderne, finder kameraet og kommer af sted.

VI HÅBER, AT DU:


oprigtigt interesserer dig for Ikast-Brande og menneskene her


kan gå fra den store politiske historie til den lille menneskefortælling


har et kritisk blik og lyst til konstruktiv og løsningsorienteret journalistik


selv får øje på de gode historier og tør forfølge dem


kan arbejde på tværs af web, print, foto og video


har lyst til reels, podcast og andre nye formater


trives med højt tempo og skiftende planer


er klar til webvagter samt aften- og weekendarbejde


har kørekort og egen bil.


VI VIL OGSÅ GERNE HAVE DIG SOM KOLLEGA

Journalistik bliver bedre, når den skabes i fællesskab. Vi deler idéer, sparrer og giver en ekstra hånd, når der er travlt. Her er højt tempo, humor og plads til sociale arrangementer. Vi tager journalistikken alvorligt - men holder også af gode jokes, fredagsfrokoster og høje snegle. Du bliver en del af et team med journalisterne Merete Riis Jensen, Peter Hald, egnsredaktør Mikkel Korsgaard og salgschef Anne Dalgaard.

Vi holder til i et nyrenoveret mediehus midt i Ikast. Døren er åben for læsere, kilder, foreningsfolk, erhvervsdrivende og lokale borgere.

Du skal have lyst til at være en synlig del af det lokale medieliv. I Mediehuset Ikast-Brande tager vi vores slogan »Lokal med vilje« bogstaveligt. Du bliver en del af et lokalt team og kommer til at levere journalistik til Herning Folkeblad, Ikast-Brande Avis og vores digitale platforme.

Vi forventer, at du er uddannet journalist, bor i lokalområdet, kan arbejde selvstændigt og i et hold, arbejder struktureret og kan indgå i et tæt samspil med salgsafdelingen.

Har du spørgsmål? Kontakt egnsredaktør Mikkel Korsgaard Christensen på 28 73 98 50 eller chefredaktør Vibeke Larsen på 20 16 00 68.

Send ansøgning og cv til Tina Nortvig Mortensen på tnm@herningfolkeblad.dk senest 1. september. Skriv »Lokaljournalist Ikast-Brande« i emnefeltet.

Vi håber at byde vores nye kollega velkommen 1. november 2026 - eller gerne før.

Kom og vær med. Vi glæder os til at høre fra dig.

Mediehusene Midtjylland er en selvstændig fondsejet medievirksomhed i Midt- og Vestjylland, som primært dækker kommunerne Herning, Ikast-Brande, Silkeborg og Skive. Virksomheden har ca. 200 ansatte. Medievirksomheden er funderet på lokal journalistik og salg, samt med de centrale administrative og økonomiske funktioner samlet i Herning. Virksomhedens styrende værdigrundlag bygger på nytænkning, lokalperspektivering, samspil og troværdighed. Disse værdier er rygraden i virksomheden. De enkelte lokale mediehuse består af mennesker, som arbejder for mennesker, og har den lokale borger i fokus. Lokale nyheder samt inspiration til et bedre liv er ledestjernerne i alt mediearbejdet. Overskuddet fra medievirksomheden udloddes til gode lokale formål inden for kultur, sport, erhverv og uddannelse.























Ansøg med mail







Jobdetaljer


Udgivet: 17-08-2026



Jobtype: Fuldtid

Arbejdssted: Strøget 28, 7430 Ikast


Ansøgningsfrist: 01-09-2026 23.59


Kontaktperson: Egnsredaktør Mikkel Korsgaard Christensen eller Chefredaktør Vibeke Larsen


Kontakttelefon: 2873 9850 (Egnsredaktør) eller 2016 0068 (Chefredaktør)









Klik for at åbne Google Maps og se, hvor arbejdsstedet ligger

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11161432

Praktisk info

Arbejdssted
Storegade 48, 7330, Brande
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
2. september 2026
Tilbage til alle job