HK
Herlev KommuneNyt på Jobnet

2 pædagoger til SFO og vores fantastiske 2. klasser!

Herlev Hovedgade 110 1 sal, 2730, Herlev

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
16. august 2026
Ansøgningsfrist
24. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Herlev Kommune

Børnene i indskolingen søger: ”En pædagog, der er sød og kan hjælpe os, hvis der er noget, vi ikke kan finde og kan sætte et plaster på, hvis det bløder. Du må meget gerne spille bold en gang imellem. Du må også gerne være lidt sjov. Og så skal du kunne hygge sammen med os.”

  • Har du opmærksomhed på børnenes ressourcer og et drive til at udnytte dem?
  • Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn?
  • Har du mod på at indgå i et forpligtende professionelt samarbejde med dine kollegaer på tværs af faggrænser?
  • Er du generelt i godt humør og har et smil på læben?

… Så er du muligvis den nye kollega, vi står og mangler på Birkholmskolen!

Dit nye job

Du vil blive budt velkommen på en skole, hvor vi arbejder sammen på tværs af faggrupper, og hvor vi sætter din professions faglighed i spil. Du vil blive mødt med tillid til opgaveløsningen og en god stemning mellem medarbejdere og ledelse.

I SFO’en vil du være med til at skabe et trygt og udviklende fritidsmiljø, hvor der er plads til forskellighed og hvor alle børn føler, de bidrager til fællesskabet. Vi har et fællesskab med kommunens andre SFO’er omkring fodbold-, floorball- og andre turneringer. I hverdagen fordeler vi os i værksteder, og du vil derfor få mulighed for at udfordre din kreativitet og faglighed i alle henseende. Dagligdagen kan være travl og du skal kunne have overblik, til både at støtte op omkring fællesskabet og samtidig se og støtte det enkelte barn.

Dertil bliver du tilknyttet en af vores to mindre 2. klasser, hvor du i samarbejde med det øvrige personale skal bidrage til at understøtte stilladseringen af klassens sociale og faglige miljø. Som en del af opgaven vil der være et tæt forældresamarbejde og opmærksomhed på enkelte elever.

Du skal søge stillingen, hvis du er uddannet pædagog eller har en tilsvarende uddannelse med et stort engagement, gode samarbejdsevner og en tillidsvækkende faglighed. Flair for det specialpædagogiske område er en fordel i alle henseender.

Vi er glade for musik og har ugentlige morgensamlinger, samt sætter fokus på leg og bevægelse i samarbejde med DGI. Vi er særligt optaget af at udvikle stærke og meningsfulde fællesskaber for alle børn, så alle børn oplever, at de kan bidrage til faglige og sociale fællesskaber. Vi har ligeledes fokus på elevinddragelse, børnekonventionen og verdensmålene, da vi er certificeret som Unicef Rettighedsskole.

Vi forventer

Som pædagog på Birkholmskolen forventer vi, at du:

  • møder børn, kollegaer og forældre med et ressourcesyn.
  • ser på barnets hele dag.
  • har høj faglighed og er ansvarlig.
  • ser børn som selvstændige og kompetente individer, der skal indgå i sociale og forpligtende fællesskaber.
  • kan være tovholder på pædagogiske opgaver.
  • er klar til at bruge din krop i spil og leg.
  • fungerer godt i en hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
  • er nysgerrig på alt det, der ligger bag adfærden.
  • er klar til at hjælpe os støtte børnenes personlige og sociale udvikling.
  • kan samarbejde professionelt på tværs af faggrupper med både lærere og eksterne samarbejdspartnere.
  • er frisk på at jazze stemningen op med god energi.

Om Birkholmskolen

I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave aktiviteter af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub. Derudover er vi i gang med at etablere lokale skoler på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab. Processen er fyldt med god energi og fremtidsdrømme, da vi går fra at være en del af en matrikelopdelt skole til at blive tosporet. Skolen ligger i den nordøstlige del af Herlev, og vores skoledistrikt består af såvel socialt boligbyggeri som villaer.

Vi har et tæt samarbejde med PPR, familierådgivere, sagsbehandlere og myndighedspersoner i kommunen.

Som nyansat får tilbudt en mentor i det første skoleår.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist søndag 23. august 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Tiltrædelse torsdag 1. oktober 2026 – og gerne tidligere hvis du har mulighed for det.

Løn og ansættelsesvilkår

Begge stillinger er på 37 timer og til besættelse snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Løn fastsættes efter principperne for ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale.

Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte faglig leder Peter Møhr på 2036 4208 i uge 32, hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge skolen.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d545e90a-0b2f-44ef-bf4e-a56cda0e6fc4

Praktisk info

Arbejdssted
Herlev Hovedgade 110 1 sal, 2730, Herlev
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
24. august 2026
Tilbage til alle job