Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Privatskolen Als
Privatskolen Als er i rivende udvikling, og vi søger derfor en engageret og fagligt dygtig uddannet pædagog, til en spændende kombinationsstilling som pædagog i vores indskoling og SFO.
Stillingen er på 34 timer ugentligt.
Brænder du for at skabe de bedste rammer for børns læring, leg og trivsel? Har du lyst til at være en vigtig voksen for vores yngste elever både i skole- og fritidsdelen? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Du bliver en del af teamet omkring vores yngste elever, hvor du får en central rolle i at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer i indskolingen og gode fællesskaber i SFO’en.
Vi lægger stor vægt på sammenhængen mellem skole og fritid. Børnene møder de samme voksne gennem dagen, og du bliver derfor en vigtig relation for børnene på tværs af deres skole- og fritidsliv.
I skoledelen indgår du i tæt samarbejde med lærere og øvrige pædagoger omkring undervisning, trivsel og fællesskaber på 1. årgang. I SFO’en bliver du en del af et engageret team, der hver dag skaber meningsfulde aktiviteter for vores ca. 160 børn.
Hos os er SFO en fast del af børnenes hverdag. Vi arbejder målrettet med børnenes trivsel, venskaber, motoriske udvikling, selvstændighed og leg, både ude og inde.
Vi søger en pædagog som
- Er uddannet pædagog.
- Brænder for arbejdet med skolens yngste elever.
- Har fokus på trivsel, relationer og udviklende læringsmiljøer.
- Kan skabe struktur, overblik og trygge rammer i hverdagen.
- Er positiv, engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Kan skabe gode relationer til børn, forældre og kolleger.
- Er fleksibel og trives i en varieret hverdag.
- Tror på, at alle børn gør det bedste, de kan.
- Er idérig, handlekraftig og tydelig i sin kommunikation.
- Har lyst til at planlægge og gennemføre aktiviteter i både skole og SFO.
Det er en fordel, hvis du har interesse for udeliv, natur og bevægelse, og har lyst til at bruge disse interesser aktivt i arbejdet med børnene.
Vi tilbyder
- En spændende kombinationsstilling med stor variation i arbejdsopgaverne.
- Mulighed for at sætte dit faglige præg på både skole- og fritidsdelen.
- Et tæt samarbejde med engagerede kolleger.
- En arbejdsplads med høj faglighed og stærke relationer.
- En skole med fokus på udvikling, trivsel og fællesskab.
Om Privatskolen Als
Privatskolen Als er en fri grundskole beliggende centralt i Sønderborg. Skolen har ca. 405 elever fra 0. til 10. klasse samt SFO og klub.
Skolens kerneværdier er faglighed, anerkendelse og ansvarlighed. Vi arbejder for at skabe en tryg og sammenhængende skolehverdag, hvor hver enkelt elev udvikler sig fagligt, socialt og personligt gennem stærke fællesskaber og et tæt samarbejde mellem skole, SFO/Klub og hjem.
Vi er omkring 50 engagerede medarbejdere, som brænder for vores arbejde og for det gode kollegaskab.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børneattest.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen eller aftale et besøg på skolen, er du velkommen til at kontakte:
Viceskoleleder: Betina Bek Faaborg Christiansen Tlf. 40 24 41 47
eller
Skoleleder: Signe Bramsen Tlf. 29 11 12 36
Læs mere om skolen på: www.privatskolen-als.dk
Ansøgning
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til: bc@privatskolen-als.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 24/8 2026.
Samtaler afholdes d. 27/8.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f5f9f470-b926-4b14-9934-d41eb83ad7c7