HK

Grønhøj søger en pædagogmedhjælper

2630, Taastrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
26. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Høje-Taastrup Kommune

Har du lyst til at gøre en forskel i børns hverdag – og være en del af et hus, hvor nærvær, leg og gode relationer er i centrum?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Grønhøj søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper, som har lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag og vores fællesskab.

Grønhøj er en mindre daginstitution med ca. 56 børn fordelt på tre grupper. Vi ligger på Mølleholmen 1 i Taastrup og er en del af selvejerområdet Diamanten, som består af seks dagtilbud med fælles bestyrelse og faglige netværk på tværs.

Hos os skal du først og fremmest have lyst til børnene

Vi leder efter dig, der møder børn med varme, nysgerrighed og respekt. Dig, der har lyst til at lege på gulvet, bygge sandslotte, læse den samme bog igen og igen – og som samtidig kan være den trygge voksne, når et barn har brug for hjælp til at finde sin plads i legen eller fællesskabet.

Du behøver ikke have mange års erfaring fra dagtilbud. Det vigtigste er din tilgang til børnene og din lyst til at lære og udvikle dig sammen med dine kolleger.

Vi forventer, at du:

  • er nærværende og interesseret i børnenes perspektiver
  • har lyst til at deltage aktivt i leg, aktiviteter og hverdagens rutiner
  • kan tage ansvar og samtidig spørge om hjælp, når du har brug for det
  • møder børn, forældre og kolleger positivt og respektfuldt
  • er fleksibel og kan bevare overblikket, også når hverdagen ændrer sig
  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

En hverdag, hvor du bliver en vigtig voksen

Som pædagogmedhjælper i Grønhøj bliver du en vigtig del af børnenes hverdag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med pædagoger og øvrige kolleger om at skabe trygge, udviklende og sjove dage for børnene.

Vi arbejder med børnefællesskaber og læringsmiljøer, hvor alle børn skal opleve, at de hører til. Derfor er vi optagede af at se det enkelte barn, være nysgerrige på dets intentioner og hjælpe børnene ind i gode relationer og fællesskaber.

Hos os får du

  • kolleger, der gerne vil hinanden og børnene
  • mulighed for at lære og udvikle dig i det pædagogiske arbejde
  • en arbejdsplads, hvor dine idéer og initiativer er velkomne
  • faglig sparring med pædagoger og ledelse
  • mulighed for at være en del af et større fagligt fællesskab gennem Diamanten
  • en hverdag med plads til både grin, leg, udvikling og ansvar.

 

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1 september 

Der er en overenskomstmæssig startløn grundløn 13 (31.03.00).

Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er grundløn 13 (26.294,75 kr. pr. mdr. på 37 timer) +grundlønstillæg og pension.2026.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at komme forbi og se Grønhøj, er du meget velkommen til at kontakte Anne på mail: Anneni@htk.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen i Grønhøj.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ee76da24-34bc-4b68-aa49-695e21c8bfbd

Praktisk info

Arbejdssted
2630, Taastrup
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
26. august 2026
Tilbage til alle job