BN

Idérig og handlekraftig pædagogmedhjælper til Amagers hyggeligste børnehave

2300, København S

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
15. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra BØRNEHAVEN NYRNBERGGÅRDEN

Job

Idérig og handlekraftig pædagogmedhjælper til Amagers hyggeligste børnehave

Er du fuld af gode idéer og drives af leg, latter og læring? Kan du bevare overblikket og holde hovedet koldt, når mange behov skal tilgodeses på én gang? Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper! 

 

I Privatbørnehaven Nürnberggaarden er vi et lille hus, men vi ser os selv som en stor familie. Med 32 børn i alderen 1-6 år og seks faste medarbejdere har vi fokus på nærvær, tryghed og omsorg – og på at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives. 

Vi søger en ny kollega, der har lyst til at tage initiativ, byde ind med idéer og være med til at skabe en sjov, tryg og udviklende hverdag for vores børn. 

Måske er du helt ny på det pædagogiske område, eller måske har du allerede erfaring fra en daginstitution. Det vigtigste for os er, at du møder børnene med omsorg, nysgerrighed og respekt – og ikke mindst, at du har lyst til at lære. 

Din rolle

Som pædagogmedhjælper får du en aktiv rolle i børnenes hverdag. Du er med til at skabe gode relationer, sætte aktiviteter i gang og være en nærværende voksen i børnenes leg.

Hvad enten du elsker at bygge huler, male, synge, lave kreative projekter, tage på tur eller noget helt sjette, er der plads til at bruge dine interesser og føre dine idéer ud i livet.

Dine vigtigste opgaver bliver at 

  • Skabe en tryg, nærværende og udviklende hverdag for børnene

  • Deltage aktivt i leg, aktiviteter, ture og andre oplevelser

  • Støtte børnene i deres trivsel, udvikling og sociale fællesskaber

  • Hjælpe med de daglige rutiner, herunder modtagelse om morgenen, måltider, påklædning og toiletbesøg

  • Samarbejde tæt med det pædagogiske personale

For at lykkes i rollen forventer vi, at du

  • Er nærværende og god til at skabe trygge relationer

  • Både kan være den rolige voksne og den, der sætter gang i en god omgang fangeleg 

  • Har lyst til at bruge dine interesser aktivt i arbejdet med børnene

  • Ser det enkelte barn og har blik for, at børn er forskellige

  • Kan samarbejde og bidrage positivt til vores lille personalegruppe

  • Har mod på at indgå i dialog med forældrene, som elsker at høre om deres barns dag 

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du vil børnene, dine kolleger og fællesskabet. 

 

Hvem er vi?

Hos Privatbørnehaven Nürnbergaarden er vi et lille, tæt team, der kender hinanden godt. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, humor og med plads til at være sig selv. 

Hos os skal du ikke være bange for at spørge, komme med en idé eller sige højt, hvis du ser noget, der kan gøres anderledes. Vi tror på, at vi bliver bedst, når vi bruger hinandens forskellige styrker og hjælper hinanden.


Sidst, men ikke mindst, så har vi et tæt samarbejde med børnehavens forældrebestyrelse. Ledelsen holder kvartalsvise møder med bestyrelsen, hvor vi taler om stort og småt i børnehavens hverdag, udvikling og fællesskab. For os er det vigtigt, at forældrene er en aktiv del af huset, og at der er en åben og god dialog mellem os.

Vi tilbyder

  • En nærværende arbejdsplads, hvor vi prioriterer børnenes og medarbejdernes trivsel

  • En lille personalegruppe med tæt samarbejde og stor indflydelse på hverdagen

  • Mulighed for at tage ansvar for aktiviteter og føre egne idéer ud i livet 

  • Faglig udvikling i form af kurser

  • Gode transportmuligheder og tæt på metro 

  • Løn efter gældende overenskomst

  • Sundhedsforsikring

Hvis du kan se dig selv som en del af Privatbørnehaven Nürnberggaarden, så vil vi rigtig gerne høre fra dig hurtigst muligt. 

Praktisk

Stilling: Pædagogmedhjælper
Arbejdstid: 35 timer om ugen
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 1. september - bemærk, at vi indkalder kandidater løbende. 

Send os en motiveret ansøgning og dit CV til info@nurnberggaarden.dk. Skriv i emnefeltet: Ansøgning.  

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, så kontakt administrativ leder, Frederik Jensen: Tlf.: 32 59 12 07.

Adresse: Bremensgade 42, 2300 København S.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 10ee8074-ba35-4c71-b4df-8146a3b0ac9b

Praktisk info

Arbejdssted
2300, København S
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Deltid
Ansøgningsfrist
15. oktober 2026
Tilbage til alle job