A
AurorahusetNyt på Jobnet

Krisecenter Aurorahuset søger 2–3 faste weekendvagter med menneskeligt engagement, ro og nærvær.

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
7. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Aurorahuset

Vil du være med til at skabe og bevare en tryg og rolig weekend for kvinder og børn?

Aurorahuset er et mindre kvindekrisecenter efter Servicelovens § 109. Hos os bor kvinder og børn, som midlertidigt har brug for et trygt sted at være efter vold i nære relationer.

Weekenderne i Aurorahuset er som regel rolige. Din vigtigste opgave er at være til stede og bidrage til, at huset fortsat opleves som et trygt, rart og hjemligt sted at være.

Det kan være en snak over en kop kaffe, nærvær med en beboer, der har brug for støtte, samvær med børnene eller hjælp til hverdagens små og store spørgsmål. Samtidig skal du kunne bevare overblikket og handle professionelt, hvis der opstår en situation, der kræver det.

Du behøver ikke fylde meget for at gøre en forskel. Nogle gange er det vigtigste, at du er der.

Hvem søger vi?

Du har måske erfaring fra arbejde med mennesker – fx inden for det sociale område, omsorg, pleje eller frivilligt arbejde.

Du kan også være studerende på fx socialrådgiver-, pædagog- eller psykologistudiet og have lyst til at få relevant praksiserfaring ved siden af dit studie.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • har ro i dig selv og møder andre med varme og respekt

  • kan være både professionel og personlig – uden at blive privat

  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • møder mennesker åbent, respektfuldt og uden fordømmelse

  • kan bevare overblikket, hvis noget uventet opstår

  • er nysgerrig på vores menneskesyn og faglige metoder

  • kan indgå loyalt og professionelt i et lille team

  • har kørekort (kategori B)

Hvad laver du på en weekendvagt?

Din vigtigste opgave er at skabe og bevare ro, tryghed og en god hverdag i huset.

Du vil blandt andet:

  • være synlig, tilgængelig og nærværende for kvinder og børn

  • bidrage til en rar og rolig stemning i huset

  • tage imod henvendelser og nye beboere

  • gennemføre sikkerhedstjek efter vores procedurer

  • håndtere situationer, der kræver handling, og kontakte bagvagten ved behov

  • dokumentere relevante observationer og sikre en god overlevering til næste vagt

  • bidrage til praktiske opgaver og det fælles liv i huset

Selvom du ofte arbejder selvstændigt, står du ikke alene med ansvaret. Der er altid en bagvagt, som kan kontaktes telefonisk.

Et studiejob, hvor du også udvikler dig fagligt

Hos Aurorahuset får du mere end et weekendjob. Du får mulighed for at opbygge praksiserfaring inden for et specialiseret socialfagligt område og omsætte din faglige viden til arbejdet med mennesker.

Vi arbejder ud fra en fagligt forankret og traumebevidst tilgang med fokus på tryghed, håb, styrke og respektfuld kommunikation.

Du behøver ikke kende vores metoder på forhånd. Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaven.

Hos os får du:

  • grundig introduktion og oplæring

  • introduktion til traumebevidst praksis og voldsfaglighed

  • supervision og relevante kurser

  • konkret erfaring med arbejdet på et § 109-krisecenter

  • erfaring med arbejdet med kvinder og børn udsat for vold i nære relationer

  • tæt samarbejde med et socialfagligt team

  • kollegial og ledelsesmæssig sparring

  • faste weekendvagter, som gør det lettere at planlægge studie og privatliv

Arbejdstid

Vi søger 2–3 faste weekendvagter, som kan arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Vagterne kan fx ligge kl. 09.00–16.00 eller kl. 14.45–21.45. De konkrete tider aftales ud fra husets behov og din tilgængelighed.

Der kan efter aftale være mulighed for ekstra vagter ved ferie, sygdom og andet fravær.

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen er fra 150 kr. pr. time og fastsættes på baggrund af kvalifikationer og relevant erfaring.

Stillingen er omfattet af røgfri arbejdstid – både inde og ude.

Ved ansættelse indhenter vi straffeattest, børneattest og referencer.

Her finder du os

Aurorahuset ligger i Viby Sjælland med gode togforbindelser – ca. 30 minutter med tog fra København og ca. 2,5 km fra stationen.

Har du lyst til at blive en del af Aurorahuset?

Send en kort, motiveret ansøgning og dit CV samlet i én fil og skriv “Weekendvagt” i emnefeltet via linket 

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 53 56 58 44 eller jbm@kcaurora.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, etnicitet eller baggrund.

Vi leder ikke efter én bestemt profil. Vi leder efter mennesker, vi kan have tillid til – og som kvinderne og børnene kan føle sig trygge ved.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4bced682-a6c7-4204-b4e8-b4fba56d3574

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Deltid
Ansøgningsfrist
7. september 2026
Tilbage til alle job