Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Aarhus Kommune
Østerbo søger en fagligt engageret pædagog til vores vuggestue.
Har du blik for både det enkelte barn, de små og store fællesskaber? Motiveres du af at skabe trygge, spændende og udviklende læringsmiljøer? Og ønsker du en hverdag præget af høj faglighed, nærvær, godt humør og små stjernestunder?
Så er det måske dig, vi søger til vores dejlige vuggestue i Østerbo.
Om os
I Østerbo lægger vi vægt på, at alle børn og voksne oplever sig som en del af et værdifuldt og forpligtende fællesskab. Det skal være trygt at blive afleveret hos os, og børnene skal mødes af nærværende voksne, som ser deres behov, initiativer og muligheder.
Vi er en engageret personalegruppe bestående af mange erfarne pædagoger samt dygtige og engagerede pædagogmedhjælpere. Vi prioriterer det gode humør højt, og det afspejler sig både i stemningen i huset, i vores tilgang til arbejdet og i vores fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder kontinuerligt med pædagogisk udvikling, faglig refleksion og udvikling af vores læringsmiljøer. Vi arbejder ofte med børnene i mindre grupper, så der bliver plads til nærvær, fordybelse, leg og læring.
Vi elsker at være ude og bruger uderummet aktivt som en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø. Østerbo ligger i det gamle Viby tæt på grønne områder, og vi har gode muligheder for at skabe oplevelser og aktiviteter udenfor.
Vi lægger stor vægt på et åbent og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation er for os afgørende for at skabe det bedst mulige samarbejde om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Østerbo består af tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vuggestuen og børnehaven ligger tæt ved siden af hinanden med legepladsen imellem. Vuggestuen har sin egen lille legeplads med en låge ind til børnehaven. Hver fredag åbner vi lågen, så børn og voksne kan besøge hinanden og være en del af fællesskabet på tværs.
Vi holder til i hyggelige, ældre bygninger med mange mindre rum, som giver gode muligheder for at skabe inspirerende læringsmiljøer og plads til uforstyrret leg og fordybelse.
Vi søger en pædagog, som
- brænder for at give børnene nærvær, omsorg og tryghed hver dag
- elsker at være ude og kan se uderummets pædagogiske muligheder
- har blik for både det enkelte barn og de små og store fællesskaber
- møder børn, forældre og kolleger på en nærværende, anerkendende og inkluderende måde
- kan organisere meningsfulde pædagogiske læringsmiljøer og samtidig følge og understøtte børnenes leg og initiativer
- har mod på at arbejde i en institution i udvikling og aktivt bidrager til denne udvikling
- er fagligt velfunderet og tør bringe sin faglighed i spil
- kan reflektere over egen og fælles praksis og møder kollegernes perspektiver med nysgerrighed
- tager ansvar og ejerskab for både egne opgaver og vores fælles pædagogiske praksis
- kan arbejde selvstændigt med dagens struktur og bevare roen i pressede situationer
- værdsætter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
- er stabil, fleksibel, engageret og bidrager med godt humør og positiv energi.
Som medarbejder i Østerbo er du en del af hele huset. Vi forventer derfor, at du har lyst til at arbejde med hele børnegruppen fra 0–6 år, og at du bidrager på tværs, når der er behov for det.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- fagligt dygtige og engagerede kolleger
- Du vil få en mentor, som vil hjælpe dig med at falde godt på plads. Der bliver indlagt tid til sparring med både mentor, tillidsvalgte og leder i din første tid.
- Du vil få fast forberedelsestid hver uge, dette er indlagt i din mødeplan.
- en arbejdsplads, hvor fællesskab og samarbejde vægtes højt
- kolleger, der hjælper hinanden – også når hverdagen er travl
- mulighed for at få indflydelse på hverdagen og den pædagogiske udvikling
- et arbejdsmiljø med plads til faglige drøftelser, forskellighed og godt humør
- mulighed for løbende faglig udvikling gennem blandt andet kurser og uddannelse
- en arbejdsplads, hvor vi reflekterer over praksis og øver os i at stille nysgerrige og undrende spørgsmål til hinanden
- en hverdag med fokus på tryghed, nærvær, omsorg og udviklende børnefællesskaber.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Den endelige lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af dine kvalifikationer.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Ønsker du et andet ugentligt timetal, er vi åbne for at tale om mulighederne.
Vi har ikke fastlagt en bestemt tiltrædelsesdato. Den finder vi i fællesskab med den rette kandidat😊
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helene Bøgehøj Schibsbye på telefon 29 20 40 19, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du må også meget gerne komme på besøg og opleve Østerbo, møde os og få en fornemmelse af hverdagen i huset.
Du kan læse mere om Østerbo Vuggestue og Børnehave på vores hjemmeside:
Østerbo vuggestue og børnehave
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter markeret med * skal udfyldes. Vi har først modtaget din ansøgning, når du har fået en kvittering pr. e-mail.
Ansøgningsfrist: 17. september 2026
Vi afholder løbende samtaler med kvalificerede kandidater og glæder os til at høre fra dig.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8470d8b4-0f26-46df-917b-de68f570bd1d