VK
Varde KommuneNyt på Jobnet

Pædagog eller pædagogmedhjælper til Naturklassen Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud

6800, Varde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
14. august 2026
Ansøgningsfrist
30. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Varde Kommune

Vil du gøre en forskel for børn med særlige behov – og samtidig have naturen som din daglige arbejdsplads?

Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud søger en pædagog eller pædagogmedhjælper til vores Naturklasse. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 37 timer ugentligt med ansættelse frem til 31. juli 2027.

Om os

Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud er Varde Kommunes samlede tilbud til børn og unge med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Vi har ca. 280 elever og omkring 150 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn og tror på, at alle børn har potentiale, som kan udvikles i de rette rammer. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Om Naturklassen

Naturklassen består af ca. 6 elever og 3 medarbejdere. Vi er i naturen alle skoledage året rundt, og naturen er et aktivt pædagogisk redskab i undervisningen. Derfor søger vi en medarbejder med en tydelig forkærlighed for naturen og gerne viden om natur, friluftsliv og de mange aktiviteter og læringsmuligheder, naturen kan tilbyde.

Om stillingen
  • Understøtte elevernes deltagelse i undervisning og aktiviteter
  • Skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen
  • Arbejde målrettet med relationsopbygning
  • Støtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
  • Planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen
  • Samarbejde tæt med kolleger, forældre og øvrige samarbejdspartnere

Arbejdstiden er placeret i tidsrummet kl. 7.35-15.50. Undervisningen i Naturklassen foregår som udgangspunkt kl. 7.35-13.30

Vi søger dig, som:
  • Har interesse for specialpædagogik
  • Har lyst til at være udendørs hver dag året rundt
  • Har viden om naturen og dens muligheder eller lyst til at lære mere
  • Er tålmodig, robust og omsorgsfuld
  • Kan skabe ro, struktur og tryghed
  • Er fleksibel og løsningsorienteret
Kontakt

Afdelingsleder Maria Duus Storgaard
Tlf. 21 24 61 34.

Vi afholder løbende samtaler.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1e42245c-187e-401a-a7cd-f932023fe90a

Praktisk info

Arbejdssted
6800, Varde
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
30. september 2026
Tilbage til alle job