Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Ballerup Kommune
Er du pædagog med lyst til udvikling, både fagligt og i fællesskab med kollegaer, børn og familier? Har du blik for de små øjeblikke, de nære relationer og den pædagogiske faglighed, der gør en forskel for de yngste børn? Så er du måske vores nye kollega.
I Stjernehuset er vi på en spændende udviklingsrejse. Vi er i gang med at udvikle vores læringsmiljøer, vores organisering og den måde, vi skaber rammer omkring børnenes hverdag på.
Vi ønsker at skabe et vuggestueliv med nærvær, tydelighed, leg og stærke relationer samtidig med, at vi skaber et fagligt miljø, hvor vi er nysgerrige på vores egen praksis og udvikler den sammen.
Derfor søger vi en uddannet pædagog til en fast stilling på op til 37 timer om ugen med start hurtigst muligt. Timetallet aftales nærmere med den rette kandidat. Vi venter gerne på den rette kollega.
En vuggestue i udvikling
Vi er i gang med at skabe en ny og tydeligere struktur i vuggestuens hverdag.
Vi arbejder målrettet med, hvordan vi organiserer os omkring børnene, hvordan vi skaber gode overgange gennem dagen, og hvordan de voksne placerer sig og tager ansvar for de forskellige læringsmiljøer.
Som en del af vores faglige udvikling arbejder vi blandt andet med:
- Sammen om Børn
- Mikrohandlinger og makrohandlinger
- Karavaneførerrollen
- Børneperspektivet
- Deltagelsesmuligheder for alle børn
- Refleksion over egen og fælles praksis
- Udvikling af læringsmiljøerne både inde og ude
- For os handler udvikling ikke om at gøre alting nyt hele tiden. Det handler om at være nysgerrige på det, vi gør, holde fast i det, der virker, og turde justere, når børnene viser os, at der er brug for noget andet.
Dine vigtigste opgaver
Som pædagog i Stjernehusets vuggestue bliver du en vigtig del af både børnenes hverdag og vores fælles faglige udvikling.
Du skal blandt andet:
- Skabe trygge, nærværende og udviklende relationer til børnene
- Være med til at skabe inspirerende læringsmiljøer gennem leg, omsorg, aktiviteter og projekter
- Arbejde med børnenes sprog, relationer, trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder
- Have blik for det enkelte barn og samtidig kunne skabe gode fællesskaber
- Arbejde aktivt med gode overgange og tydelige rammer gennem dagen
- Indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene
- Arbejde med mikrohandlinger og makrohandlinger som en del af den pædagogiske praksis og organisering
- Være med til at skabe tydelighed og deltagelsesmuligheder gennem karavaneførerrollen
- Bidrage aktivt til stuemøder, faglig sparring og fælles refleksion
- Være nysgerrig på egen og fælles praksis og bidrage til den fortsatte udvikling af vuggestuen.
Dine kompetencer
Vi søger en kollega, som:
- Er uddannet pædagog
- Har lyst til at arbejde med børn i alderen 0 til 3 år
- Er omsorgsfuld, nærværende og stærk i relationsarbejdet
- Ean se og følge børnenes initiativer og perspektiver
- Kan arbejde struktureret og samtidig bevare det legende og fleksible blik
- Har blik for de små handlinger i hverdagen, som skaber tryghed og gode deltagelsesmuligheder
- Trives i et hus, hvor vi er i udvikling og ikke nødvendigvis har alle svar på forhånd
- Tør være nysgerrig på egen praksis og bidrage med egne faglige perspektiver
- Har lyst til at samarbejde tæt med kollegaer og ledelse
- Bidrager positivt til det kollegiale fællesskab med faglighed, engagement og godt humør
- Du behøver ikke kende vores faglige begreber på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, reflektere og udvikle praksis sammen med os.
Det får du hos os
- En hverdag med skønne, nysgerrige og livlige vuggestuebørn
- Kollegaer, som arbejder engageret med både børnene og den faglige udvikling
- Fast ugentligt stuemøde
- En times individuel forberedelsestid om ugen
- Mulighed for faglig sparring tæt på praksis
- Tæt samarbejde med ledelse, PPR, ressourcepædagoger og øvrige fagpersoner omkring børnene
- Deltagelse i faglige udviklingsforløb
- Mulighed for at få indflydelse på den videre udvikling af vuggestuens struktur og læringsmiljøer
- God introduktion og løbende sparring, også hvis du er nyuddannet
- Vi har lyse grupperum, en stor rytmiksal, gode fællesarealer og en stor legeplads med mange muligheder for leg, bevægelse og udforskning
- Vi bruger også nærmiljøet og tager på ture, når det giver mening for børnegruppen.
Hvem er vi
Stjernehuset er en del af Ballerup Kommune og ligger centralt tæt på stationen. Huset rummer fire børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper.
I vuggestuen har vi tre stuer med børn i alderen 0 til 3 år.
Vi er et børnehus med stor mangfoldighed blandt børn og familier. Hos os mødes forskellige kulturer, sprog, familier og perspektiver, og vi ser mangfoldigheden som en styrke.
Vores værdier er fokuseret nærvær, tryghed, anerkendelse og mangfoldighed, og de danner fundamentet for vores arbejde.
Vil du vide mere
Vi leder ikke efter en pædagog, der skal passe ind i en færdig ramme. Vi leder efter en kollega, der har lyst til at være med til at forme den.
Hvis du kan se dig selv i et hus med faglige ambitioner, udvikling, nærvær, refleksion og masser af børneliv, vil vi meget gerne høre fra dig.
Du er også meget velkommen til at komme forbi Stjernehuset og se huset og vuggestuen, inden du søger.
Kontakt pædagogisk leder Eva Sørensen på telefon 2157 3027 hvis du vil høre mere eller aftale et besøg.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 2. september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e181c5f0-244c-41e5-90b1-e79dbd3fc0d9