HK

Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Brøndvej

2640, Hedehusene

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Ansøgningsfrist
6. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Høje-Taastrup Kommune

Kom og bliv vores kollega 😊 Her får du mulighed for at være med til at skabe hverdagens små mirakler og sætte dit eget præg på det gode børneliv med masser af omsorg, glæde, nysgerrighed og fællesskab. Hos os vil du også finde nærvær i ledelse, en pædagogisk faglighed som du kan læne dig ind i og børn der med deres initiativer viser dig, hvad de er optaget af.

Om os

Vuggestuen har 44 skønne børn, som er fordelt på fire stuer. På hver stue er der tre medarbejdere, som arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for børns udvikling, trivsel og læring.

Hos os vil du møde:

  • Et hus præget af arbejdsglæde, samarbejde, høj faglighed og tillid i opgaveløsningen.
  • Kolleger, der løfter i flok og hjælper hinanden – også når hverdagen er travl.
  • En kultur, hvor vi deler viden, inspirerer hinanden og finder glæde i at udvikle os sammen.
  • Et sted, hvor vi ser forskellighed som en styrke – både blandt børn og voksne.

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer og fællesskaber, og vi arbejder hver dag på at skabe rammer, hvor børnene føler sig set, hørt og anerkendt. Samtidig vægter vi et tæt samarbejde med forældrene, som vi møder med åben dialog og gensidig nysgerrighed.

Det pædagogiske arbejde hos os

Børnehuset Brøndvej er opdelt i vuggestue og børnehave, som hver ligger på egen matrikel. Selvom afdelingerne ligger på hver sin side af en lille vej, så er det vigtigt for os at opleve os som én enhed. 

Vi holder fælles personalemøder, koordinerer overgange fra vuggestue til børnehave, står på et fælles fagligt fundament, samarbejder på tværs af afdelinger i vores ressourceteam og deler erfaringer og viden med hinanden.

”Ingen kan alt – alle kan noget – sammen kan vi det hele”

Vi arbejder med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer og er optaget af, hvordan vi gennem leg, aktiviteter og hverdagens små øjeblikke kan understøtte børnenes udvikling. Det gør vi bl.a. ved, at vi:

  • Ser og griber barnets initiativer og bruger dem som afsæt til læring og fællesskab.
  • Sætter ord på barnets handlinger og intentioner for at understøtte relationer både mellem barn og voksen – og børnene imellem.
  • Arbejder med udgangspunkt i LAHOPL og aktionslæringsmodellen, og vi klæder dig naturligvis på til at bruge redskaberne, hvis du ikke kender dem i forvejen.
  • Har høje ambitioner på alle børns vegne og lægger vægt på at skabe et omsorgsfuldt og inkluderende miljø.

Din start hos os

Vi ved, at det er vigtigt at få en god begyndelse på en ny arbejdsplads. Derfor tilbyder vi:

  • En makkerordning, hvor du får en fast kollega, som du løbende mødes med og sparrer med.
  • Et onboardingforløb i Høje-Taastrup Kommune, så du lærer organisationen og rammerne godt at kende.
  • Tid til at lande og blive en del af fællesskabet – vi tager godt imod dig.

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, der:

  • Er uddannet pædagog.
  • Brænder for arbejdet med børn i alderen 0–3 år.
  • Kan understøtte børnenes sproglige kompetencer gennem dialog over flere led
  • Kan skabe ro, nærvær og magi i hverdagen – også i de små øjeblikke.
  • Ser barnet som unikt og møder det med omsorg og nysgerrighed.
  • Har lyst til at være en aktiv del af et stærkt fagligt fællesskab.
  • Bidrager med overblik, ansvarlighed og positiv energi.

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at sende en sms til klyngeleder, Carina Rutell på 30520958. 

Praktiske oplysninger

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. november 2026. Der vil dog være mulighed for tidligere opstart, hvis dette ønskes. 

Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 34.171,16,- kr. pr. mdr. plus pension.

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er søndag den 6. september 2026

Vi afholder løbende samtaler frem til tirsdag den 8. september 2026.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vi ser frem til at høre fra dig 😊

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b6bd849c-b1b0-4209-a990-7247a93f195b

Praktisk info

Arbejdssted
2640, Hedehusene
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
6. september 2026
Tilbage til alle job