G
GaiaNyt på Jobnet

Pædagog til vuggestuen i Daginstitutionen Gaia

4900, Nakskov

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Ansøgningsfrist
13. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Gaia

En lille hånd finder din. Et forsigtigt blik søger dit. Du sætter dig på gulvet. Ikke fordi det står i en plan, men fordi du ved, at det er her, det hele begynder. En relation. En følelse af tryghed. Et lille menneskes mod til at udforske verden.

Hos Gaia tror vi på, at de første leveår danner fundamentet for resten af livet. Derfor søger vi ikke bare en pædagog. Vi søger et menneske, der ved, at nærvær, leg og relationer er det stærkeste afsæt for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Her bliver legefaglighed til virkelighed

I Gaia er legen ikke en pause fra læring - Legen er læring.
Den er fundamentet for vores pædagogiske praksis og det fælles sprog, vi møder børnene med – hver eneste dag.
Vi er stolte af vores legefaglighed. Gennem vores deltagelse i "Leg for Dig" har vi udviklet en legende tilgang, som gennemsyrer hele vores hverdag. Det betyder, at legen ikke kun lever i de planlagte aktiviteter. Den lever i garderoben, ved frokosten, på puslebordet, på legepladsen, i samlingen og i alle de små øjeblikke imellem.
Vi tror på, at børn lærer bedst, når de får lov til at være nysgerrige, undersøgende og aktive deltagere i deres egen hverdag. Derfor går vi med ind i legen, følger børnenes spor og skaber udviklende læringsmiljøer sammen med dem.
For os er legen ikke et projekt - den er den måde, vi møder børnene på.

Vores børnesyn er ikke noget, der hænger på væggen - det lever i vores handlinger

Vi ser børn som kompetente, nysgerrige og værdifulde mennesker, der gør det bedste, de kan.
Vi tror på, at alle børn har ret til at opleve sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet. At de udvikler sig bedst i relationer præget af tryghed, omsorg og respekt. Og at de har brug for voksne, som er nysgerrige på deres perspektiver og tør følge deres initiativer.
Derfor søger vi en pædagog, der møder børn i øjenhøjde.
En kollega, som kan skabe nærvær, aflæse de små signaler og forstå, at et smil, et blik eller en udstrakt hånd kan være begyndelsen på noget, der kan få betydning resten af livet.

Hvem er vi?

Daginstitutionen Gaia er en integreret daginstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
Vi er en engageret personalegruppe, som er stolte af vores faglighed og aldrig holder op med at være nysgerrige på vores egen praksis. Vi reflekterer sammen, udfordrer hinanden og deler vores erfaringer, fordi vi tror på, at den bedste pædagogik udvikles i fællesskab.
Vi tror ikke, at nogen lykkes alene - Vi lykkes sammen.

Vi håber, at du:

  • er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med de yngste børn.
  • står sikkert i dit børnesyn og lader det være tydeligt i din pædagogiske praksis.
  • ser legen som fundamentet for børns udvikling og har lyst til at være en aktiv medskaber i børnenes legeunivers.
  • skaber nærvær, tryghed og stærke relationer – både til børn, forældre og kolleger.
  • er nysgerrig på din egen praksis, bidrager til faglige refleksioner og har lyst til at udvikle vores legefaglighed sammen med os.
  • har erfaring med vejledning af pædagogstuderende, er det en fordel – men vigtigst af alt er, at du har lyst til at være en del af vores fællesskab.

Hos Gaia får du:

  • Et fagligt stærkt og humoristisk kollegafællesskab, hvor vi tror på, at arbejdsglæde og høj faglighed går hånd i hånd.
  • En arbejdsplads, hvor legefaglighed, relationer og et stærkt børnesyn ikke blot er værdier på papir, men noget vi lever hver eneste dag.
  • En ledelse, der er tæt på praksis, giver plads til medindflydelse og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen.
  • Og vigtigst af alt:
  • Et arbejde, hvor du hver eneste dag får mulighed for at være den voksne, der giver et barn mod på verden.

Har du lyst til at være en del af Gaia?

Så vil vi meget gerne møde dig.
Du er altid velkommen til at kontakte daglig leder Betina Bjærge på 23 45 89 27 for en uforpligtende snak eller for at aftale et besøg. Vi viser gerne vores hverdag frem.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2026.

Stillingen forventes indplaceret inden for et samlet løninterval på ca. 33.638 – 38.558 kr. månedligt ekskl. pension og tillæg. Hertil kommer pension på 15 % (+ evt. fritvalg på 2 % ved 15 års erfaring) samt eventuelle kvalifikations-, funktions- og genetillæg.

Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist er 13. september 2026.

Samtaler forventes afholdt den 21. september 2026.

Hvis du tror på, at de største forskelle skabes i de mindste øjeblikke, så glæder vi os til at høre fra dig. Måske bliver du den voksne, et barn aldrig glemmer!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0bbd5a57-7425-4724-82fa-21cf0e933dac

Praktisk info

Arbejdssted
4900, Nakskov
Region
Region Sjælland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
13. september 2026
Tilbage til alle job