VK
Varde KommuneNyt på Jobnet

Pædagogisk medarbejder søges til midlertidig stilling i 10 måneder

6800, Varde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
18. august 2026
Ansøgningsfrist
2. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Varde Kommune

Center for Voksenstøtte og Mestring (CVM), afdeling Krogen søger pædagogisk personale med interesse for relationsarbejde til en midlertidig stilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Om os

CVM yder støtte og vejledning efter servicelovens § 85 til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt komplekse sociale, psykiske og kognitive udfordringer.

Arbejdet foregår i et team af psykisk robuste, tydelige og engagerede medarbejdere, der tror på det gode i andre mennesker og møder borgerne med respekt og anerkendelse. Vi arbejder struktureret med fokus på udvikling og med udgangspunkt i, at den enkelte borger er hovedaktør i eget liv.

Om stillingen

Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et stærkt team. Du skal kunne skabe tillidsfulde relationer og møde mennesker med respekt, nærvær og hjælpsomhed.

Du trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor opgaver og behov kan ændre sig. Samtidig har du blik for betydningen af struktur og forudsigelighed for borgerne.

Arbejdsopgaverne er varierede og kan blandt andet omfatte: Beskæftigelsesrettede indsatser, støtte efter servicelovens § 85, planlægning og gennemførelse af aktiviteter sammen med borgerne og understøttelse af trivsel, udvikling og mestring i borgernes hverdag.

Vi søger en kollega, der
  • Bidrager positivt til vores fælles arbejdskultur med både faglighed og personlighed
  • Trives i samarbejdet på tværs af fagområder, organisation og eksterne samarbejdspartnere
  • Arbejder ud fra vores fælles værdier: ordentlig, værdiskabende og stærk
Vi tilbyder

En spændende og alsidig midlertidig stilling på 30-37 timer ugentligt frem til 31. juli 2027.

Arbejdstiden er skiftende og omfatter dag-, aften- og weekendarbejde.

Vi ønsker, at du

Har en uddannelse som pædagog eller erfaring med arbejdet med mennesker, der har behov for særligt tilrettelagt støtte.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har kørekort og kan komme rundt til borgerne
  • Er fleksibel og trives med forandringer
  • Er omstillingsparat i forhold til forskellige opgaver og borgernes behov
  • Ser muligheder hos det enkelte menneske og i fællesskabet
  • Værdsætter forskellighed som en styrke
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket
  • Har gode refleksions- og kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning senest onsdag den 2. september 2026 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Lyst på telefon 5151 8582.

Samtaler afholdes den 8. september 2026.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d2c2e6b1-79b0-4526-8cd9-8fdbf35ca2b9

Praktisk info

Arbejdssted
6800, Varde
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
2. september 2026
Tilbage til alle job