DA

Søger du et meningsfuldt pædagogjob i en 1-1 relation, i weekenden?

2800, Kongens Lyngby

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
10. august 2026
Ansøgningsfrist
5. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra DUOS A/S

Pædagog søges til glad og kærlig dreng i Lyngby.

 

Om borger:

Borger er en glad og kærlig dreng på 6 år med infantil autisme. Han er ikke alderssvarende på alle områder.

Han er udfordret indenfor kommunikation, socialt samspil og regulering af sanseindtryk. Han bliver let overstimuleret af støj og mange mennesker og har derfor behov for rolige omgivelser, pauser og mulighed for at trække sig. Drengen trives bedst i 1:1 kontakt med en rolig og tålmodig voksen.

Drengen er meget optaget af bogstaver og tal og kan bruge lang tid på at danne ord og sekvenser.

 

Borger kommunikerer primært nonverbalt gennem kropssprog, øjenkontakt, lyde og ved at tage en voksen i hånden og føre dem hen til det, han ønsker.

Han bruger enkelte ordlignende lyde, men har begrænset talesprog og har gavn af enkel og visuel kommunikation.

 

Han kan blive frustreret, hvis han ikke får det, han ønsker, og har brug for en rolig og tydelig voksen med en low arousal tilgang.

 

Om opgaven:

Der er behov for en der kommer og er sammen med drengen i hjemmet eller på ture ud af huset. I vil som udgangspunkt oftest tage ud af huset.

Aktiviteter må gerne tage udgangspunkt i drengens interesser, fx motoriske lege, gåture, leg med bogstaver, svømning samt sansestimulerende aktiviteter i rolige rammer.

Han er glad for motoriske aktiviteter som trampolin, gynge, løb og leg samt sansestimulerende aktiviteter som vandleg og sæbebobler. Han kan også lide ture med tog eller bus.

 

Han har behov for støtte til kommunikation, overgange mellem aktiviteter, regulering af sanseindtryk, samspil, påklædning og daglige rutiner samt generel guidning i hverdagen.

 

Drengen bruger ble og har brug for fuld støtte i forbindelse med bleskift.

 

Arbejdstid:

Der er bevilliget 8 timer pr. uge. Der ønskes primært afløsning i weekenden. Nærmere aftale om arbejdstid aftales med forældrene.

 

Om dig:

Du skal være uddannet pædagog og gerne have erfaring med autisme. Du skal være rolig, tålmodig og stabil.

 

Lyder det som noget for dig? Så søg stillingen via din profil på www.duos.dk. Ved spørgsmål er du velkommen til at ringe til Ledsagelse & Omsorg på tlf. 3634 8128. 


Job ID: 187286

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 410d40c6-0ff6-4958-9d31-7f2474bc51e2

Praktisk info

Arbejdssted
2800, Kongens Lyngby
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Deltid
Ansøgningsfrist
5. oktober 2026
Tilbage til alle job