A
ARCNyt på Jobnet

Bliv genbrugsspotter på deltid i ARC

2300, København S

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
18. august 2026
Ansøgningsfrist
2. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra ARC

Har du flair for at spotte genbrug og vil du være med til at udvikle København mod en mere cirkulær økonomi med genbrug?

Da vi fortsat udvider, søger ARC flere genbrugsspottere som kan være med til at nå vores mål om mere genbrug på vores københavnske genbrugsstationer.

Læs mere om Cirkulær København her: Ressource- og Affaldsstrategi 2030 | Københavns Kommune.

Om stillingen

Din primære opgave bliver at hjælpe og vejlede brugerne på genbrugsstationerne til at genbruge mere. Derfor skal du forvente at arbejde primært vil foregå på genbrugsstationerne, med stor fokus på service og opsøgende kontakt til vores besøgende.

Arbejdet vil desuden bestå i at hjælpe med at udvikle og implementere genbrugsløsninger på ARCs genbrugsstationer i Københavns kommune.

Du vil blive tilknyttet Genbrugsservice i ARC, hvor du vil referere til vores driftsleder, men du vil have en bred kontaktflade, internt især med vores genbrugsvejledere på genbrugsstationerne samt de andre genbrugsspottere. Da rollen har fokus på at øge genbruget på Københavns Kommunes genbrugsstationer, kan du også komme til at deltage i møder omkring udvikling af genbrugsområdet med repræsentanter for Københavns Kommune.

Generelt er der højt til loftet og en flad ledelsesstruktur, hvilket gør at du som medarbejder har stor indflydelse på egne opgaver og gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Vi forestiller os, at du:


  • er åben og udadvendt og er god til at samarbejde og omgås mange forskellige mennesker
  • har en passion for genbrug og har lyst til at arbejde med ressource- og affaldsindsatser
  • er serviceminded og kan skabe rammer for en god dialog med borgerne
  • har erfaring og kan lide at løse praktiske opgaver og kan tænke nye løsninger på praktiske udfordringer
  • er indstillet på at arbejde med mange forskellige slags opgaver i en travl hverdag, herunder praktiske- og driftsmæssige samt forskellige projektopgaver
  • er opsøgende i opgaveløsningen
  • er god til kommunikation og formidling
Desuden forestiller vi os, at du er ansvarsbevidst og indstillet på at udføre både selvstændig opgaveløsning og praktiske opgaver. Vi lægger vægt på, at du går positivt og engageret til arbejdsopgaverne, og at du bidrager både socialt og fagligt.

Vi tilbyder

Du får et spændende job med stor selvstændighed, ansvar og en opgaveportefølje der er miljømæssigt ambitiøs og har høj politisk bevågenhed. Du får fagligt engagerede kolleger med godt humør og stor hjælpsomhed. Gode muligheder for kompetenceudvikling gennem opgaveløsningen. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, gode relationer, hjælpsomhed og nytænkning.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 8 timer om ugen, med arbejde lørdag og søndag hver anden weekend.

Stillingerne er som udgangspunkt med start 1. oktober 2026, og er tidsbegrænset til 31. december 2030.

Er du klar?

Så send dit CV, og fortæl lidt om dig selv i en kort ansøgning. Søg via feltet ”Søg stillingen” – gerne snarest muligt. Vi holder samtaler løbende. Vi modtager ikke ansøgninger på mail eller papir på grund af persondatareglerne.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte genbrugsspotter Ann-Sofie Merad Lindberg på 21 53 31 41 eller alternativt driftsleder Jonas Patrick Elmann Paddison på 20 51 01 45.



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d84295df-91b9-4191-936f-358b5fdc2910

Praktisk info

Arbejdssted
2300, København S
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Deltid
Ansøgningsfrist
2. september 2026
Tilbage til alle job