FG

Brænder du for kundeservice og faglig vejledning? Bliv en del af Fødevarestyrelsens Kundecenter

2600, Glostrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
7. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Fødevarestyrelsen, Glostrup

Motiveres du af at hjælpe borgere og virksomheder med at forstå regler og krav? Så har vi en midlertidig stilling i Fødevarestyrelsens Kundecenter til besættelse snarest muligt.

Kundecentret besvarer henvendelser inden for hele Fødevarestyrelsens område. Det kan for eksempel dreje sig om opstart af fødevarevirksomheder, rejser med kæledyr, import af fødevarer, eksport af levende dyr, TRACES-hotline og meget andet.

Vores kunder er blandt andet fødevarevirksomheder, landmænd, transportører og forbrugere. Hovedparten af henvendelserne sker telefonisk, men du vil også besvare skriftlige henvendelser.

Vi tilbyder

Et spændende job, hvor du hver dag bidrager til at skabe værdi for kunderne gennem professionel vejledning og gode kundeoplevelser.

Du bliver en del af en arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og en hverdag tæt på aktuelle problemstillinger inden for Fødevarestyrelsens ansvarsområder. Samtidig får du et unikt indblik i arbejdet i en styrelse med stor politisk bevågenhed.

Vi tilbyder en grundig oplæring med sidemandsoplæring og mentorordning samt løbende kompetenceudvikling inden for styrelsens fagområder. Derudover har vi udviklet vores egen chatbot, som understøtter medarbejderne i at finde relevant information hurtigt og effektivt.

Du bliver en del af et engageret team på ni kompetente kolleger, hvor kundeperspektivet, faglighed, samarbejde og trivsel er centrale værdier.

Om dig

Vi forventer, at du som vores nye kollega:

  • trives med at være en del af en travl arbejdsdag, hvor dialogen med kunderne er i centrum.
  • sætter dig ind i kundernes situation og omsætter deres spørgsmål til konkret og brugbar vejledning.
  • stiller de rette spørgsmål og samtidig er en god lytter, så kundernes behov og problemstillinger afdækkes.
  • er positiv, engageret og samarbejdsorienteret og motiveres af en hverdag med højt tempo og mange kontaktflader.
Herudover er det en forudsætning, at du:

  • på dansk kan formulere dig klart, præcist og professionelt både mundtligt og skriftligt.
  • har erfaring med at omsætte kompleks faglig viden til klar og forståelig vejledning i øjenhøjde.
  • er vant til at arbejde i flere forskellige it-systemer samtidig.
  • trives i et storrumsmiljø, hvor der er liv på kontoret og løbende dialog mellem kolleger.
  • har en relevant erhvervsrettet uddannelse og/eller flere års praktisk erfaring inden for veterinær- eller fødevareområdet.
  • Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring som tilsynsførende eller fødevarekonsulent.
Om os
Kundecentret vejleder kunder inden for alle Fødevarestyrelsens fagområder: fødevarer, foder, veterinærforhold og kødkontrol.

Medarbejdergruppen har tilsammen en bred og alsidig faglig viden, hvilket betyder, at omkring tre fjerdedele af alle henvendelser afsluttes direkte i Kundecentret. De øvrige henvendelser videresendes til relevante fagområder, primært i kontrolenhederne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker efter relevant gældende overenskomst i staten.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Glostrup. Stillingen udløber ultimo juni 2027.

Ansøgning og yderligere information

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest tirsdag den 6. september 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 37.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kundecentret på telefon 72 27 69 00 eller sektionsleder Malene Mols på sms 72 27 68 66.





Fødevarestyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8c49c213-b5b3-4232-8945-8bfb8c9f6cf1

Praktisk info

Arbejdssted
2600, Glostrup
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
7. september 2026
Tilbage til alle job