SA

Erfaren bilsælger – eller klar til at blive det?

Vojensvej 31-39, 2610, Rødovre

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
15. august 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Sjællands Automægler

Hos Sjællands Automægler har siden 2005 udviklet sig til en moderne brugtvognsforretning med et varieret udvalg af nyere brugte biler i alle prisklasser.

En stor del af vores biler finder, vurderer og indkøber vi selv, og som en del af salgsafdelingen bliver du med tiden en vigtig del af den proces. Samtidig driver vi et stærkt og pris- og kundevenligt værksted, som servicerer og reparerer person og varebiler for både private og erhvervskunder.

For os slutter en bilhandel ikke, når kunden får udleveret nøglerne. Det er begyndelsen på en relation. Derfor siger vi ikke farvel til kunden – vi siger: “Tak for handlen. Vi glæder os til at se dig igen.”

Hvorfor vælge Sjællands Automægler?

Vi er ikke den største brugtvognsforretning i København – men vi mener selv, at vores størrelse giver os nogle fordele. Hos os er der nemlig kort vej fra idé til handling, og du får reel mulighed for at præge både din egen hverdag og virksomhedens udvikling.

Vi tror på ansvar og frihed under ansvar og på, at de bedste idéer ofte kommer fra de mennesker, der møder kunderne hver eneste dag. Så har du lyst til at præge din egen hverdag, udvikle dig fagligt og bidrage med nye idéer til glæde og gavn for os alle, så får du mulighed for det her hos os.

Hos os behøver alle medarbejdere ikke at passe ind i den samme kasse. Vi tror på, at mennesker udvikler sig forskelligt, og derfor tilpasser vi ansvar og udviklingsmuligheder efter den enkelte.

Vi ønsker medarbejdere, som har lyst til at gøre en forskel – både for kunderne, deres kolleger, sig selv, og naturligvis for Sjællands Automægler.

Dine arbejdsopgaver

  • Salg og fremvisning af vores brugte biler
  • Kundebetjening – både i forretningen, telefonisk og online
  • Håndtering af vores mæglerkunder
  • Udvælgelse og vurdering af biler fra det private marked
  • Oprettelse af biler med beskrivelser, billeder, videoer og prisskilte
  • Opfølgning på kundehenvendelser
  • Diverse kørselsopgaver
  • Samarbejde med værksted, klargøring og resten af organisationen
  • Weekendvagt som en naturlig del af jobbet

Hvad gør jobbet anderledes hos os?

Vores mæglerkoncept er en central del af virksomheden og betyder, at du kommer i kontakt med mange bilejere, som ønsker rådgivning om salg, vurdering og prissætning af deres bil. Det giver mange kundekontakter, stor variation i hverdagen og en unik mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer inden for bilsalg, rådgivning, vurdering og købmandskab.

Uanset om du allerede arbejder med bilsalg eller kommer fra en anden salgsbranche, får du hos os mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af hele processen – fra den første dialog med kunden til bilen er solgt, og kunden vender tilbage til service eller sin næste bilhandel.

Hvem er du?

  • Du motiveres af gode kundeoplevelser og langvarige kunderelationer
  • Du er udadvendt og har let ved at opbygge relationer og skabe tillid
  • Du har erfaring med bilsalg i forvejen
  • Eller du er en dygtig sælger med stor interesse for biler
  • Du har interesse for salg, købmandskab og lysten til hele tiden at udvikle dig
  • Du arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs
  • Du trives med både praktiske, administrative og opgaver vedr. salg
  • Du er nysgerrig på nye digitale muligheder og har lyst til at bidrage med nye idéer
  • Du ønsker at være en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok

Hvad tilbyder vi?

Hos os bliver dine idéer lyttet til. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes af de mennesker, der arbejder med kunderne hver eneste dag. Du bliver en del af en virksomhed med højt til loftet, korte beslutningsveje og gode kolleger.

Vi tror på, at de bedste medarbejdere udvikles gennem ansvar, kundekontakt og lysten til hele tiden at lære nyt. Derfor tilpasser vi oplæringen, ansvarsområderne og dine udviklingsmuligheder efter dine erfaringer og ambitioner.

Har du lysten, ambitionerne og engagementet, får du rig mulighed for at sætte dit præg på både din egen udvikling og virksomhedens fremtid.

Se hvordan du søger i boksen "Praktiske informationer" øverst th.

Praktiske informationer

Vi søger ikke nødvendigvis den medarbejder, der ved mest i dag – men den, der har lysten til at blive endnu dygtigere i morgen.

Stillingen er på fuld tid og indgår i salgsafdelingens åbningstider, herunder søndagsvagt med en fast ugentlig fridag.

Løn aftales individuelt efter kvalifikationer.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Flemming Thostrup på telefon 30 32 65 80 eller mail flemming@autom.dk

Send gerne en kort ansøgning og dit CV og fortæl os, hvorfor du kunne se dig selv som en del af Sjællands Automægler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere om vores salgsafdeling og hvad vi laver?

Læs mere om vores salgs-/mæglerkoncept og om Sjællands Automægler her.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7d48f1b9-be1e-4b90-b0bc-3d78bb2e6f9e

Praktisk info

Arbejdssted
Vojensvej 31-39, 2610, Rødovre
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Tilbage til alle job