RD
Ramudden Danmark A/SNyt på Jobnet

Logistik- og ordremodtager

Bjerringbrovej 64, 2610, Rødovre

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
15. august 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Ramudden Danmark A/S

Kan du holde hovedet koldt, når telefonen ringer, og kunderne har spørgsmål? Trives du i en travl og omskiftelig hverdag?

Vi søger en engageret medarbejder til vores afdeling i Rødovre, som vil spille en central rolle i planlægningen og koordineringen af vores opgaver inden for midlertidige trafikafspærringer. Du bliver en vigtig del af et stærkt team, hvor du er bindeleddet mellem kunder, myndigheder og vores montører. Din indsats er afgørende for, at vores projekter bliver planlagt korrekt, gennemført effektivt og afsluttet med høj kundetilfredshed.

Vi søger en kollega, der trives med ansvar, har et godt overblik og motiveres af en hverdag med stor variation og mange kontaktflader.

Om jobbet

Som Logistik- og ordremodtager bliver du en central del af afdelingens daglige drift. Du håndterer kundehenvendelser, opretter og behandler ordrer, søger de nødvendige tilladelser og sikrer, at vores montører har de bedste forudsætninger for at udføre opgaverne.

Du får en alsidig hverdag, hvor planlægning, koordinering, kundeservice og salg går hånd i hånd.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Kundeforespørgsler samt ordremodtagelse via telefon og mail
  • Oprettelse, behandling og opfølgning på ordrer
  • Ansøgning om tilladelser samt dialog med vejmyndigheder, politi og kommuner
  • Udarbejdelse af skilteplaner, varslinger og informationsmateriale
  • Planlægning og koordinering af montørernes daglige opgaver
  • Fakturering af udførte opgaver
  • Kundeopfølgning samt behandling af indsigelser og reklamationer
  • Tæt dialog med kunder, montører og samarbejdspartnere
  • Salg og rådgivning af vores løsninger
  • Ad hoc-opgaver, der understøtter en effektiv og stabil drift

Om dig:

  • Er struktureret og arbejder systematisk – også når tempoet er højt.
  • Har erfaring med kundeservice, ordrebehandling eller koordinering.
  • Trives med mange bolde i luften.
  • Er serviceminded og har et naturligt salgs- og kundefokus.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar, samtidig med at du er en holdspiller.
  • Har gode IT-kompetencer og arbejder ubesværet i forskellige systemer.
  • Kommunikerer professionelt på dansk og kan begå dig på engelsk.
  • Har erfaring fra transport-, entreprenør-, bygge- eller servicebranchen – det er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Hos Ramudden bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor vi hjælper hinanden og har en uformel omgangstone.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En spændende og afvekslende hverdag med stor selvstændighed.
  • Et stærkt team med engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Grundig oplæring og gode udviklingsmuligheder.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og faglig udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Pension og sundhedssikring.

Om Ramudden
Ramudden er en totalleverandør og rådgiver inden for arbejdspladssikkerhed i trafikerede områder. Vi skaber sikre arbejdspladser ved vejarbejde, konstruktioner, anlæg, jernbaner og andre infrastrukturprojekter. Det, der driver os, er omsorgen for dem, der arbejder på stedet, og for alle de mennesker, der passerer forbi.

Ramudden Danmark er en del af Ramudden Global - en solid svensk koncern, der arbejder i 13 lande og beskæftiger mere end 5.000 medarbejdere. Vi er verdens største på vores område.

Vores fællesskab og vores arbejdsmetoder gennemsyres af det, vi kalder Ramudden-ånden. For os betyder det, at vi altid udviser omtanke for kunden, sætter medarbejdernes sundhed og sikkerhed forrest og skal være bedst til det, vi gør. For kunden betyder det, at de får en partner inden for vej- og arbejdspladssikkerhed, som altid går ekstra langt.

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt – Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder, Brian de Leon Madsen på telefon +45 814 06739 eller mail: briandeleon.madsen@ramudden.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f749b638-bc88-4561-9fa9-07b47dc3e274

Praktisk info

Arbejdssted
Bjerringbrovej 64, 2610, Rødovre
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Tilbage til alle job