Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra SeeSafe
Få en karriere hos SeeSafe
Vi søger altid kompetente folk til at støtte vores udvikling af SeeSafe.
Måske er din næste karriere hos SeeSafe?
Ledige jobs
Marketingassistent / Marketing Trainee med interesse for AI og digital markedsføring
Vil du være med til at forme fremtidens marketing i en international koncern?
Hos SeeSafe Group søger vi en engageret Marketingassistent eller Marketing Trainee, der har lyst til at udvikle sig i en alsidig rolle, hvor kreativitet, teknologi og samarbejde går hånd i hånd.
Du behøver ikke have mange års erfaring – vi ser gerne, at du er nyuddannet eller i starten af din karriere. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, initiativrig og har interesse for AI, digitale værktøjer og moderne markedsføring.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af vores marketingindsats på tværs af hele SeeSafe Group og kommer til at arbejde tæt sammen med vores salgsafdeling. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Planlægning og produkktion af indhold til sociale medier.
- Udarbejdelse af salgsmateriale, præsentationer og grafisk materiale i bl.a. Canva.
- Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve.
- Vedligeholdelse af marketingmateriale og kampagner.
- Bidrage til udvikling og eksekvering af marketingplaner og marketingstrategi.
- Assistere ved messer, events og produktlanceringer.
- Anvende AI-værktøjer til idéudvikling, indholdsproduktion, analyse og optimering af marketingaktiviteter.
- Bidrage med nye idéer til, hvordan AI og ny teknologi kan skabe værdi for vores forretning.
Vi forestiller os, at du
- Er nyuddannet eller har et par års erfaring inden for marketing, kommunikation eller lignende.
- Har interesse for digital markedsføring og sociale medier.
- Har erfaring med eller lyst til at arbejde med AI-værktøjer som ChatGPT, Copilot eller lignende.
- Har flair for grafisk opsætning – f.eks. i Canva.
- Skriver godt på dansk og engelsk.
- Er struktureret, selvstændig og god til at holde overblik.
- Trives med at arbejde på tværs af forskellige afdelinger og selskaber.
Vi tilbyder
- En spændende og udviklende stilling med stor variation i arbejdsopgaverne.
- Mulighed for at præge, hvordan vi anvender AI og nye teknologier i vores marketing.
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje og gode udviklingsmuligheder.
- Et tæt samarbejde med både marketing, salg og ledelse.
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- Arbejdssted på vores kontor i Næstved.
Om SeeSafe Group
SeeSafe Group inkluderer Nordic Retail, SeeSafe IT, Company Flow og Inplenum (se mere på vores hjemmesider). Vi udvikler og leverer innovative løsninger i hele Europa. Vi arbejder på tværs af flere selskaber og markeder, og marketing spiller en vigtig rolle i at understøtte vores fortsatte vækst og udvikling.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. ansoegning@seesafe.dk Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Søeberg på tlf 70 22 87 78.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fb64a400-71d9-4155-b064-00d1832ac3f9