DK

Nyt job: Junior Account Manager til mødemarkedet

Lyngbyvej 24 1, 2100, København Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
21. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Danske Konferencecentre (DKBS)

Er du nyuddannet – eller har du et par års erfaring – og har du talent for kunder, salg og gode relationer? Så har vi en rolle, hvor du både får ansvar fra starten og masser af mulighed for at udvikle dig.

Hos Danske Konferencecentre (DKBS) hjælper vi virksomheder med at finde det helt rigtige sted til deres møder, konferencer og events blandt mere end 120 møde- og konferencesteder i Danmark.

Nu søger vi en Junior Account Manager, som får sine egne kunder og sager, samtidig med at du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Key Account Manager om nogle af vores større og mere komplekse kundeforespørgsler.

Vi tror på, at man udvikler sig bedst, når man får ansvar fra starten – og samtidig har dygtige kolleger tæt på, som man kan lære af.

Det er et fuldtidsjob til dig, der er i begyndelsen af din karriere og har lyst til at udvikle dig inden for rådgivning, salg og account management.

DU FÅR ANSVAR – OG NOGEN AT LÆRE AF

Derfor bliver din rolle todelt.

Du får dine egne kundeforespørgsler, som du har ansvaret for fra den første behovsafdækning, over præsentation af de rette mødesteder og tilbud til opfølgning og den endelige booking.

Dit salg foregår primært fra vores kontor på Østerbro via telefon, mail og Teams. Mange kunder kommer til os med deres mødebehov, men du kommer også til proaktivt at kontakte tidligere kunder med henblik på gensalg. Du skal derfor være rigtig god til at skabe relationer og sælge, selvom du ikke sidder fysisk over for kunden.

Samtidig bliver du tæt koblet til vores Key Account Manager, Malou, og kommer til at arbejde sammen med hende omkring større kunder og mere komplekse forespørgsler. Her får du mulighed for at lære metoderne, håndværket og de små detaljer, der gør forskellen, når en god kundeoplevelse også skal blive til en god forretning.

Efterhånden som du bliver dygtigere, får du større ansvar og mere komplekse kunder.

DU KOMMER BLANDT ANDET TIL AT:

  • modtage kundehenvendelser og afdække kundernes behov, ønsker og budget
  • rådgive om de møde- og konferencesteder, der passer bedst til den enkelte kunde
  • udarbejde forslag og tilbud og følge proaktivt op på dem
  • drive dine egne kundesager fra start til slut
  • følge proaktivt op på leads og tidligere kunder for at skabe salg og gensalg
  • arbejde tæt sammen med vores Key Account Manager om større og mere komplekse kundeforespørgsler
  • hjælpe med research, tilbud, opfølgning og koordinering omkring større kunder
  • arbejde aktivt med mer- og krydssalg, når det skaber værdi for kunden
  • registrere kundedata og salgsaktiviteter i vores CRM-system
  • arbejde mod egne og teamets salgsmål og KPI’er.

Og så skal du selvfølgelig lære vores produkt rigtig godt at kende. Derfor kommer du også med ud og besøger nogle af de mere end 120 møde- og konferencesteder, vi samarbejder med rundt omkring i Danmark.

DIT POTENTIALE ER VIGTIGERE END DIT CV

Du behøver ikke have mange års erfaring fra mødebranchen. Faktisk forestiller vi os, at du måske lige har afsluttet en relevant uddannelse inden for eksempelvis hospitality, service, oplevelser, turisme, event eller salg – eller har fået dine første års erfaring på arbejdsmarkedet.

Det vigtigste er, at du har lyst til kunder og salg.

Du skal kunne lide at tale med mennesker, være nysgerrig på deres behov og have lyst til at finde den løsning, der både gør kunden glad og skaber en god forretning.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid på mobil 26 77 18 32 eller på mail: Marlene@dkbs.dk.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d84d2a3c-6fc6-4735-886e-d31cc97ea37b

Praktisk info

Arbejdssted
Lyngbyvej 24 1, 2100, København Ø
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
21. november 2026
Tilbage til alle job