Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Mariagerfjord Kommune
Er du en natteravn, der trives med ansvar, ro og nærvær – og som gerne vil gøre en forskel, mens resten af verden sover? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer som nattevagt med tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest derefter.
Som nattevagt er du en vigtig del af beboernes tryghed gennem natten. Du skal kunne arbejde selvstændigt, bevare overblikket og samtidig være opmærksom på de små ting, der gør en stor forskel for den enkelte beboer.
Som nattevagt bliver du en del af et fast team, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med din faste makker. Det giver mulighed for at lære hinanden godt at kende, bruge hinandens faglighed og skabe en tryg og stabil nat for beboerne. Vi arbejder efter et 6-1-rul, hvor du har seks nattevagter i den ene uge og én nattevagt i den efterfølgende uge. Du arbejder hver anden weekend.
Det betyder, at du får en tydelig arbejdsrytme og et fast makkerskab – og at I sammen har ansvaret for, at natten forløber trygt og godt for vores beboere.
Hos os får du
- en arbejdsplads, hvor beboeren altid er i centrum
- et fast nattevagtsteam og en fast makker
- en tydelig og forudsigelig arbejdsrytme med 6-1-rul
- mulighed for at arbejde selvstændigt med et stort ansvar
- faglig sparring og et stærkt tværfagligt samarbejde
- fokus på personcentreret omsorg og høj faglig kvalitet
- kolleger, der ser forskellighed som en styrke
- en arbejdsplads, hvor humor, ærlighed og en god tone er en naturlig del af hverdagen
- et introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i dine faglige og personlige kompetencer
Vi ved, at en god start betyder meget. Derfor får du et grundigt introduktionsforløb, hvor vi tager udgangspunkt i det, du allerede kan, og det, du har brug for at lære.
Som nattevagt bliver du en vigtig del af Solgaven. Du er med til at skabe den ro og tryghed, der gør, at vores beboere kan føle sig sikre – også når natten er lang, og huset er stille.
Lidt om os
Solgaven er et af Mariagerfjords større plejecentre og er beliggende meget naturskønt ved Østerskoven i Hobro. Vi har 57 plejeboliger og 10 afklaringspladser.
Vi har mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der sammen med beboere, pårørende og frivillige er med til at skabe en hverdag, hvor beboerne støttes i at leve et værdigt liv med højest mulig livskvalitet ved at bruge deres egne ressourcer. Vi har køkkenpersonale og rengøringspersonale til at hjælpe i dagvagt.
Vi arbejder vi ud fra den nye ældrelov, som indeholder værdierne selvbestemmelse, tillid og samarbejde med familie/venner og civilsamfundet. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, begyndende ved indflytning, i hverdagen og ved livets afslutning.
Samarbejde og fællesskab
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper skal du være med til at insistere på begge dele – og hjælpe med til at skabe en kultur, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og fælles ansvar går hånd i hånd.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Ansøgning vedhæftes dokumentation for uddannelse og evt. autorisation.
Hvis du vil vide mere
Kontakt Kristina Helenius Dalsgaard på telefon 97115301, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september eller hurtigst muligt.
Der er ansøgningsfrist til stillingen 27. august 2026.
Vi forventer at holde samtaler 31. august 2026.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 58032a5a-de02-46fc-9541-fb2287763fc2