Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Alexandria Klinikken v/ Læge Rikke Bohl Skjelborg
Barselsvikariat ca. 22 timer om ugen tirsdag, onsdag og torsdag
Hos Alexandria-Klinikken søger vi en jordemoder til et barselsvikariat, som har lyst til at blive en del af vores lille, engagerede klinikfællesskab.
Vi holder til for enden af søerne på Østerbrogade, kun få minutters gang fra metroen, i lyse og indbydende lokaler, som vi flyttede ind i, i 2024.
Vi er to speciallæger i almen medicin, en jordemoder, en bioanalytiker og et hold engagerede medicinstuderende. Derudover har vi ofte en uddannelseslæge tilknyttet. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og prioriterer både faglig sparring, godt humør og et arbejdsmiljø, hvor man føler sig set og værdsat.
Hos os vægter vi en god balance mellem arbejde og privatliv, et fagligt stærkt miljø og en hverdag, hvor der er plads til både professionalisme og menneskelighed. Almen praksis rummer både det ukomplicerede og det komplekse, og vi gør os umage for, at man aldrig står alene med de svære situationer.
Din rolle hos os
Som jordemoder vil du især få en rolle omkring gravide, nybagte mødre og børn, herunder graviditetskontroller, efterfødselsproblematikker, simpel gynækologi og børneundersøgelser.
Du vil samtidig indgå i klinikkens øvrige hverdag og varetage relevante sygeplejefaglige opgaver, da vi ikke har en sygeplejerske ansat. Det kan blandt andet være blodprøver, urinprøver, EKG, vaccinationer, spirometri og andre kliniske opgaver afhængigt af dine kompetencer.
Du får en høj grad af selvstændighed i arbejdet, men altid med mulighed for at sparre med læger og kolleger. Vi lægger vægt på, at du føler dig tryg i dine opgaver, og at der er plads til at spørge, drøfte og lære undervejs.
Hverdagen kan også byde på praktiske opgaver som bestilling af varer, håndtering og klargøring af instrumenter samt andet relevant klinikarbejde. Vi hjælper hinanden med de opgaver, der får klinikken til at fungere – store som små.
Vi håber, du kan genkende dig selv i noget af dette:
Du har lyst til at arbejde med mennesker og møder både patienter og kolleger med empati, ro og nærvær
Du er tryg ved at arbejde selvstændigt og kan samtidig se værdien i tæt faglig sparring
Du har gode kliniske kompetencer og lyst til at bruge dem bredt
Du trives med både de planlagte konsultationer og de situationer, der opstår undervejs
Du kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk
Du er nysgerrig og har lyst til at lære – også uden for dit eget fagområde
Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og synes, at der gerne må være plads til både faglighed og grin i løbet af arbejdsdagen
Erfaring fra almen praksis er en stor fordel, men ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være en del af vores hverdag og har mod på at tage ansvar for dine egne opgaver. Vi sørger for god oplæring og en glidende overgang, inden vores nuværende jordemoder går på barsel.
Vi tilbyder dig
Et barselsvikariat på ca. 22 timer om ugen, fordelt på tirsdag, onsdag og torsdag
En varm og moderne klinik med et stærkt fagligt fundament
Et lille team, hvor vi hjælper hinanden og passer på hinanden
En hverdag med høj grad af selvstændighed og mulighed for faglig sparring
En loyal patientgruppe og mulighed for at følge patienter over tid
Gode muligheder for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer
En arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel og en god balance mellem arbejde og privatliv
Løn efter kvalifikationer
Praktisk info
Stillingen er et barselsvikariat på ca. 22 timer om ugen, som udgangspunkt fordelt på tirsdag, onsdag og torsdag.
Tiltrædelse: Efter aftale, vi forestiller os i løbet af november.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.
Send din ansøgning til vores nuværende jordemoder Heidi Frederiksen på Heidi@Alexandria-Klinikken.dk. Har du spørgsmål til stillingen eller hverdagen hos os, er du meget velkommen til at skrive til at skrive på samme mail.
Vi glæder os meget til at høre fra dig – og til måske at byde dig velkommen i vores lille klinikfamilie.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f1ba3fcc-f1db-46ba-ac45-db4e0d37eb8e