RT

Klinikassistent og receptionist Risskov

8240, Risskov

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
14. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Risskov Tandklinik I/S

Receptionist/klinikassistent – Risskov Tandklinik

Vi har travlt og mangler derfor en sød, imødekommende og dygtig kollega til at være en del af vores reception på klinikken.

Som receptionist er du den første, vores patienter møder, og du bliver derfor et vigtigt ansigt udadtil for Risskov Tandklinik. Vi lægger stor vægt på god service, nærvær og en professionel og tryg patientoplevelse. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i denne rolle og har lyst til at være med til at skabe en positiv oplevelse for vores patienter – både når de møder op på klinikken og når de kontakter os på anden vis.

Dine opgaver vil blandt andet være at tage imod patienter, besvare telefoner og mails, håndtere henvisninger, koordinere aftaler og tider samt varetage de daglige administrative opgaver i receptionen. Du vil samtidig være en vigtig del af samarbejdet mellem patienter, behandlere og resten af teamet. Stillingen vil også omfatte sædvanligt klinikassistentarbejde.

Vi prioriterer at have fælles mål og ansvar for opgaverne, og vi sætter pris på en god omgangstone med respekt og anerkendelse.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads med alle specialer i huset

  • 19 supersøde kolleger

  • En åben ledelse og ”højt til loftet”

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

  • Et stærkt fællesskab og masser af sociale arrangementer

  • Sundhedsforsikring

  • Medindflydelse

  • Frihed under ansvar

- og meget andet

Om os:

  • Vi er et team på 20 medarbejdere. Klinikken er funktionelt indrettet med eget tekniklaboratorium.

  • Som team tror vi på, at det, vi vander, vokser. Det gælder både i vores tilgang til patienter og i vores fælles arbejdskultur.

  • Det betyder meget for os, at vi har en arbejdsplads, hvor vi har tillid til hinanden, udviser empati, hjælper hinanden og har plads til humor.

  • Gennem trivsel fremmer vi arbejdsglæden, og det faglige niveau får de bedste vilkår til at blomstre gennem sparring, vidensdeling og kurser.

  • Vi foretager alle former for tandbehandling inkl. kirurgi og implantologi, og vi er henvisningspraksis for ortodonti, budfunktion og kompliceret endodonti.

  • Højt kompetenceniveau, professionalisme og stor patienttilfredshed er vores fokusområder.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en tandklinik eller sundhedssektoren, men det vigtigste for os er, at du er serviceminded, struktureret, ansvarsbevidst og har lyst til at gøre en forskel for både patienter og kolleger.

Har du lyst til at udnytte dine talenter og mod på at engagere dig i en alsidig klinik, hvor kvalitet, professionalisme og optimal patientbehandling er en selvfølge, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ugentlig arbejdstid: 30-37 timer
Tiltrædelse: Efter aftale

Du skal sende din ansøgning på jgn@risskovtand.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 03878cf0-4cec-4e1b-b383-a399cc3cd399

Praktisk info

Arbejdssted
8240, Risskov
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Deltid
Ansøgningsfrist
14. oktober 2026
Tilbage til alle job