D
Dan-FoamNyt på Jobnet

Laboratorietekniker

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Dan-Foam

Vil du være med til at udvikle nye TEMPUR produkter, der forbedrer søvn for mennesker – hver nat – over hele verden? Og er du tekniker eller ingeniør med en særlig interesse for polymer kemi? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som laboratorietekniker.

Planlægning og gennemførelse af udviklingsforsøg

Tempur Sealy International udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessories, som sælges i mere end 90 lande verden over. Den danske produktionsenhed, Dan-Foam, leverer produkter til hele det internationale marked. Virksomheden er beliggende i Aarup på Fyn og er arbejdssted for ca. 400 medarbejdere.

Som laboratorietekniker bliver du en del af Tempur Sealy’s kemitekniske udviklingsafdeling, hvor kolleger i Danmark og USA konstant arbejder på at udvikle og forbedre produkter og produktion af det verdenskendte TEMPUR® materiale. Du kommer til at arbejde med både videreudvikling og ændring af bestående skumtyper såvel som udvikling af helt nye recepturer. Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Gennemføre tests i laboratorie

  • Planlægge og gennemføre forsøgskørsler på pilotanlæg

  • Bidrage i forbindelse med implementering af nye eller ændrede skumtyper i produktionen

  • Dokumentere resultater i virksomhedens QA-system

Barselsvikariatet er på ca. 14 måneder, og der er planlagt et overlap, hvor du vil få en grundig indføring i teknologier, materialer og systemer, og efterhånden som du opbygger erfaring i rollen, vil du få mulighed for at bidrage selvstændigt til udvikling af nye ideer og afprøvning af disse – og ikke mindst få selvstændigt ansvar for dele af projekterne.

Tekniker eller kemiingeiør med interesse for polymer kemi

Der er flere indgange til jobbet. Vi forestiller os, at kan have en baggrund som kemi- eller laboratorietekniker, og at du allerede har erfaring med udvikling af produkter inden for procesindustrien. Du kan også have din erfaring fra et testinstitut, hvor du har arbejdet med udvikling og test af kemi. Alternativt kan du være kemiingeniør, som drømmer om at arbejde med anvendt kemi i en stor international koncern.

Det vigtigste er, at du har en grundlæggende interesse for polymer kemi, og at du har lyst til at arbejde med den praktiske og håndgribelige del af udviklingsarbejdet, hvor teori, praktiske forsøg og ikke mindst en struktureret udviklingsproces leder til unikke produkter og en effektiv produktionsproces.

Vi lægger vægt på, at du som person er nysgerrig, hurtig til at lære og elsker en dynamisk og varieret hverdag – men samtidig har en systematisk og grundig tilgang til dine opgaver.

Da rollen indebærer samarbejde med internationale kolleger og engelsk er koncernsproget, er det nødvendigt, at du behersker engelsk på højt niveau i både skrift og tale.

En unik mulighed i en koncern med stærke kemikompetencer

Du får mulighed for at blive en del af en succesfuld, global koncern med en førende position inden for sit felt, hvor innovation, faglighed og samarbejde på tværs af afdelinger og lande er centrale drivkræfter. Vi garanterer, at du får en både spændende og varierende hverdag med stor selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen af fremtidens PUR-løsninger. Samtidig bliver du en del af et erfarent og kompetent team med en stærk ekspertise inden for kemi, produktudvikling og produktion.

Kulturen i virksomheden er kendetegnet ved ambition, engagement, sammenhold og en uformel omgangstone. Der er kort vej fra idé til handling, og du får rum til både at bringe dine kompetencer i spil og udvikle dig i takt med dine ambitioner.

Lyder det interessant? Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag, eller kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på 6610 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Vil du vide mere?

Kontakt

Nancy Lohmann

[+45 53 38 41 91](

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e9832420-15cb-4047-bd96-be4bc4857f39

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Tilbage til alle job