Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland
Fast stilling på 37 timer/uge er ledig pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale. Stillingen er det første år placeret på Radiologisk afdeling, Næstved Sygehus og fra januar 2028 vil ansættelsen være forankret i Radiologisk afdeling i Køge.
Stilling er i det radiologiske sekretariat. Du vil i lægesekretærgruppen blive kollega med 8 søde og dygtige kollegaer, som ser frem til at arbejde sammen med dig.
I sekretariatet deler man arbejdsopgaver opdelt i specialområder i teams af 2 samt fælles opgaver på tværs specialområderne. Vi har specialområderne: Konventionel røntgen/receptionsopgaver, CT-scanning, MR-scanning og Ultralyds-scanning/håndtering af konferencer.
Du vil ligeså skulle kommunikere og samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger samt praksis. Som lægesekretær er du afdelingens ansigt udadtil, stillingen kræver derfor en høj grad af service overfor både patienter og rekvirenter.
Vi har meget tværfagligt samarbejde og du vil få kontaktflade til både læger og radiografer samt øvrige faggrupper både internt og eksternt.
Sammen med en kollega har du hovedansvar for følgende arbejdsopgaver
- Indkaldelse og booking af patienter i RIS
- Telefonisk kontakt med patienter og samarbejdspartnere
- Overførsel af billeder til beskrivelse (TMC)
- Oprettelse af henvisninger fra eksterne samarbejdspartnere
- Koordinering af udredningsforløb med andre afdelinger
- Tilretning af kalendere
Vi tilbyder dig
- Et sekretærteam med engagerede og dygtige kollegaer, der glæder sig til at arbejde sammen med dig
- En spændende afdeling med et godt arbejdsmiljø, hvor tingene til tider skal gå stærkt
- En arbejdsplads som stræber efter struktur og orden i tingene, hvor den enkelte medarbejder, gør en forskel
- Gode fysiske rammer med ergonomisk indrettet arbejdsplads
- En lægesekretærgruppe med et godt sammenhold
- En arbejdsplads med et tæt tværfagligt samarbejde
- Arbejdstiden ligger mellem 7.30-15.00, fredag dog 7.30- 14.30
- Spændende og travl hverdag fordelt på 37 timer
Dine kvalifikationer
- Venlig og serviceminded uddannet lægesekretær eller SAK uddannet
- Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Ansvarsbevidst, struktureret, stabil, positiv, loyal og evner at bevare overblikket med et godt humør
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Kendskab til GE RIS/PACS (vores booking system/billede-aktiveringssystem) en fordel
- Kendskab til Sundhedsplatformen (som vi for nuværende kun bruger til opslag)
- Fleksibel indstilling til det daglige arbejde.
Billeddiagnostisk afdeling
Ringstedgade 71
4700 Næstved
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 5f635a18-b534-4618-b00b-955f26755842