HP
Haslev PlejenNyt på Jobnet

Plejehjemssygeplejerske søges

4690, Haslev

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
24. august 2026
Ansøgningsfrist
9. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Haslev Plejen

Plejehjemssygeplejerske til Plejehjemmet Frederiksgade



Plejehjemmet Frederiksgade er dejligt centralt beliggende i Haslev by med gåafstand til offentlig transport. Vi er et somatisk plejehjem med 46 beboere.

Vi har ca. 50 medarbejdere, som repræsenterer en bred vifte af faggrupper, herunder social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, en pædagog og en aktivitetsmedarbejder. Derudover har vi et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre en ernæringsassistent, demenskonsulenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og plejehjemslæger mv.

Vi søger en kollega der:


  • Er autoriseret sygeplejerske - gerne med erfaring fra det kommunale ældreområde
  • Trives i en hverdag med komplekse borgerforløb og selvstændigt ansvar
  • Vægter tværfagligt samarbejde højt
  • Har lyst til at dele din viden og udvikle dine kollegers faglige kompetencer gennem bl.a. undervisning
  • Har fokus på borger- og pårørendeinddragelse
  • Har kørekort
Dine arbejdsopgaver på Frederiksgade er blandt andet:

  • Klinisk lederskab- kunne agere som rollemodel
  • Sikre det sygeplejefaglige niveau
  • Aktiv deltagelse i terminale og komplekse borgerforløb
  • Varetage dokumentationen af sygeplejefaglige indsatser i omsorgssystemet Cura
  • Uddelegering af kliniske opgaver og sørge for opfølgningen af disse
  • Være tovholder på triageringsmøderne og beboerkonferencer
  • Sikre at de rette kompetencer er tilstede i alle vagtlag
  • Tæt samarbejde med borgere og pårørende
  • At deltage i plejeopgaver når det giver mening med henblik på faglig sparring med kolleger
  • Indgå i vagtordning med øvrige plejehjemssygeplejersker ved dækning af akutte opgaver på de plejehjem hvor sygeplejersken er fraværende
  • Medvirke til at udvikle og fastholde det gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder:


  • Selvtilrettelæggende funktion ift. arbejdsopgaver
  • Et engageret arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer.
  • En spændende stilling, hvor tværfaglighed i opgaveløsningen skal udvikles og integreres i vores teams
  • En kultur præget af åbenhed, dialog og gensidig respekt.


Vi tilbyder en stilling på 32 timer eller timetal efter ønske. Som plejehjemssygeplejerske er man selvtilrettelæggende, men skal kunne arbejde i tidsrummet mellem kl. 07:00-18:00.

Er ovenstående noget for dig, så hører vi gerne fra dig.

Har du brug for at høre mere om stillingerne, så kan du kontakte plejehjemsleder Lone Bækø på tlf. 30323765 eller souschef Sarah Bladmose på tlf. 30720336

Ansættelsesforløb


  • Ansøgningsfrist: d. 8.september 2026
  • Vi har løbende ansættelsessamtaler
  • Dato for opstart: 02.11.2026


Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f1b3209a-14f2-49f0-b226-65b3a397425b

Praktisk info

Arbejdssted
4690, Haslev
Region
Region Sjælland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
9. september 2026
Tilbage til alle job