RS
Region SjællandNyt på Jobnet

Region Sjællands Vikarkorps søger operationssygeplejersker

4180, Sorø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
31. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland


Er du sygeplejersker med erfaring fra operationsområdet og trives du med et fleksibelt arbejdsliv? Så læs videre og bliv en del af Region Sjællands Vikarkorps

Som sygeplejerske i vores vikarkorps bliver du en del af et stærkt fællesskab. Sammen med dine fastansatte kolleger gør du en væsentlig forskel for patienter og pårørende.

Du er fagligt kompetent og trives i det omskiftelige

Vi leder efter dig, der er engageret og opsøgende i dit arbejde. Du er bevidst i din rolle som vikar, og er skarp på at forventningsafstemme, hvordan du bedst kan bidrage med din faglighed i opgaveløsningen.

Du er god til at tilpasse dig og indgå i det enkelte afsnits rutiner. Dit overblik gør, at du efter endt vagt giver en solid overlevering.

Skab en hverdag, der passer dig

Du har indflydelse på, hvor og hvornår du ønsker at arbejde. Lige nu søger vi særligt til operationsafsnittet på Roskilde sygehus, men det vil også være muligt at byde ind på vagter fra andre af Regionens sygehuse.

På operationsafsnittet i Roskilde er der mulighed for at arbejde inden for flere kirurgisk specialer, blandt andet:

  • Karkirurgi
  • Gynækologi og obstetrik
  • Urologi
  • Plastikkirurgi
  • Mammakirurgi
  • Robotkirurgi inden for uro- og gynækologisk kirurgi

Vilkår:

Din løn inkluderer et vikarkorps tillæg samt god pensionsordning. Endvidere er der forhandlet særligt tillæg ved gennemført 1-årig efteruddannelse eller lignende uddannelse der vurderes at give samme operationskompetencer.

Du kan læse meget mere om løn og vilkår på vores hjemmeside eller ved at kontakte os.

Det er et krav at du:

  • har gældende dansk autorisation som sygeplejerske og gerne efteruddannelse inden for operationsområdet
  • har operationserfaring fra et af ovenstående specialer
  • har tilstrækkelig og relevant erfaring til at kunne arbejde som vikar
  • taler, skriver og forstår dansk (er du tosproget svarer det til prøve i Dansk 3).

Herudover er det en fordel, hvis du opfylder vores basiskrav:

  • har certificering i Sundhedsplatformen
  • er opdateret i hjertelungeredning, brand, hygiejne og IT informationssikkerhed.

Vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Masja Michaelsen eller Konsulent Lizette Mørkeberg på 5651 3400 eller via vikarkorps@regionsjaelland.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4955a10f-0261-4c3b-832c-e9ec2ac43671

Praktisk info

Arbejdssted
4180, Sorø
Region
Region Sjælland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Ansøgningsfrist
31. august 2026
Tilbage til alle job