Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland
Vil du arbejde i en unik del af psykiatrien, hvor faglighed, menneskelighed og sikkerhed går hånd i hånd?
På Sikringsafdelingen i Slagelse arbejder vi hver dag med en vigtig samfundsopgave – og vi er stolte af det, vi gør.
Vi tilbyder en hverdag med høj faglighed og stærkt samarbejde, hvor du er med til at skabe et trygt og professionelt miljø for både patienter og medarbejdere.
Sikringsafdelingen har, jf. særlig dispensation fra Sundhedsstyrelsen, en mandlig sikkerhedsnormering, som kræver tilstedeværelse af mænd i alle vagter.
Om jobbet
Du kommer til at arbejde med patienter med komplekse problemstillinger i et struktureret og specialiseret retspsykiatrisk miljø.
Vi er fire afdelinger med et stærkt tværfagligt kollegialt sammenhold og høj faglighed. Vi anvender ikke eksterne vikarer, hvilket sikrer kontinuitet og kvalitet i behandlingen.
Din hverdag vil bl.a. bestå af:
Pleje, observation og relationsarbejde
Arbejde ud fra tydelige strukturer og faste rammer
Tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker, læger, socialrådgivere, terapeuter og pædagoger
Dine opgaver
Bidrage til et sikkert og stabilt arbejdsmiljø med fokus på konflikthåndtering og deeskalering
Skabe struktur og forudsigelighed for patienterne
Observere, dokumentere og videregive relevante oplysninger til det tværfaglige team
Varetage medicinhåndtering
Deltage aktivt i det miljøterapeutiske arbejde
Arbejde recovery-orienteret med fokus på patientens ressourcer
Varetage grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet social- og sundhedsassistent
Trives i et miljø med tydelige rammer og høj grad af struktur
Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
Arbejder professionelt med tydelighed og empati
Har interesse for retspsykiatri – erfaring er en fordel, men ikke et krav
Bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde
Er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling
Hvad tilbyder vi?
En specialiseret arbejdsplads med høj faglighed og tydelig struktur
Grundig introduktion og mentorordning
Løbende faglig sparring og supervision
Et stærkt kollegialt fællesskab
Gode muligheder for kompetenceudvikling
Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel
Attraktivt sikkerhedstillæg efter bestået sikkerhedsuddannelse
Rammer for stillingen
37 timer ugentligt. Vi tilbyder to holds skift samt mulighed for 12 timers vagter
Weekendvagt hver 2. weekend
Individuelle ønsker til vagtplan (KMD Web)
Ansættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist 13. september 2026
Samtaler forventes afholdt fredag den 18. september 2026
Stillingen er omfattet af overenskomst 32.03, Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale
Vil du vide mere?
Læs mere om Sikringsafdelingen her: Sikringsafdelingen - Midt- og Vestsjællands Hospital
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os gerne:
Oversygeplejerske Helene Dahl på tlf. 2183 2827
Oversygeplejerske Søs Murholm på tlf. 5357 7296
Assisterende oversygeplejerske Malene Bidstrup tlf. 2130 4285
Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV, og møde dig til en uddybende samtale.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: cc4976b2-2071-4040-afaf-1d8361813f58