H

Sygeplejersker søges til Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Sengeafsnit 1, Aalborg Universitetshospital

9260, Gistrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
12. august 2026
Ansøgningsfrist
15. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Hospitalsbyen



Sygeplejersker søges til Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling – Sengeafsnit 1, Aalborg Universitetshospital

Har du lyst til at blive en del af et stærkt sygeplejefagligt fællesskab, hvor du både bliver udfordret, udvikler dine kompetencer og har kolleger, der står sammen? Så er det måske dig, vi leder efter.

Sengeafsnit 1, Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, søger vi nye sygeplejekolleger, som har lyst til at arbejde med både højtspecialiserede kirurgiske patientforløb og akutte situationer inden for mave- og tarmkirurgien.

Vi er en travl og spændende afdeling, hvor dagene sjældent er ens. Her får du mulighed for at følge patienterne tæt og gøre en forskel i både komplekse og mere akutte forløb. Vi lægger stor vægt på høj faglighed, udvikling og – ikke mindst – at vi passer godt på hinanden.

Vi er flyttet til Hospitalsbyen – og vi har brug for dig


Vi er flyttet ind i Hospitalsbyen for 4 måneder siden, hvor vi er i fuld gang med at finde os til rette i de nye rammer og skabe de bedste arbejdsgange omkring vores patienter.

Vi opnormerer og søger derfor flere sygeplejersker, som har lyst til at være med på rejsen og bidrage med både faglighed, nysgerrighed og godt humør.

Hos os får du en arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen, og hvor du hurtigt vil opleve en stejl og spændende læringskurve.

Vi søger:

  • Sygeplejersker til fast nattevagt
  • Sygeplejersker til faste stillinger med dag-, aften- og nattevagter
Derudover har du mulighed for at blive ansat i en tværgående stilling mellem ambulatorium, Forberedelse & Opvågning, Dagkirurgi og Sengeafsnit 1 – eller vælge udelukkende at arbejde i vores sengeafsnit.

Hvem er vi?


Sengeafsnit 1 er en højtspecialiseret enhed inden for øvre mave- og tarmkirurgi, hvor vi varetager pleje og behandling af en bred og spændende patientgruppe.

Vi modtager blandt andet patienter med:

  • Kræft i mavesæk og mavemund
  • Kræft og andre sygdomme i bugspytkirtlen
  • Leverkræft
  • Galdevejssygdomme
  • Brok
  • Mavesår og blødning
Vi har både benigne og maligne patientforløb og modtager akutte patienter døgnet rundt – herunder specialepatienter med åben indlæggelse.

Afsnittet har 22 sengepladser, og du bliver en del af et team, hvor samarbejde og faglig sparring er en vigtig del af hverdagen.

Hos os får du mere end bare et job


Vi ved, at et godt arbejdsliv handler om mere end spændende patientforløb. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe et miljø, hvor du både kan trives og udvikle dig fagligt.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En grundig og struktureret introduktion til det kirurgiske speciale
  • Engagerede kolleger, som hjælper hinanden og deler deres viden
  • En hverdag med variation og mulighed for at udvikle dine kompetencer
  • Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af sygeplejen
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer fællesskab, trivsel og humor
  • Mulighed for at arbejde på tværs af flere funktioner, hvis du ønsker en varieret hverdag
Du behøver ikke kunne det hele fra start. Har du erfaring fra det kirurgiske område, er det en fordel – men det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og være en del af fællesskabet.

Er du vores nye kollega?


Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse for det kirurgiske speciale eller lyst til at lære det
  • Er fagligt engageret og nysgerrig
  • Kan bevare overblikket og prioritere, også når tempoet er højt
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Er fleksibel og positiv over for forandringer
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et godt kollegialt fællesskab
  • Har lyst til at udvikle både dig selv og sygeplejen
  • Kan handle selvstændigt, når situationen kræver det
Måske er det lige præcis dig, vi mangler?

Hvis du har lyst til at blive en del af Sengeafsnit 1 og være med til at skabe gode patientforløb i et fagligt stærkt og engageret team, så glæder vi os til at møde dig.

Tiltrædelse: 1. November 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 14. September 2026
Samtaler: Afholdes løbende

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Ledende oversygeplejerske Ingeborg Stausholm Binderup

Tlf. 22 18 58 11

Chefsygeplejerske Betina Bang

Tlf. 22 68 11 51

Vi håber, du har lyst til at tage næste skridt sammen med os – vi glæder os til at byde dig velkommen i Sengeafsnit 1.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9ec7f34e-7076-422b-972a-48f9893b5d36

Praktisk info

Arbejdssted
9260, Gistrup
Region
Region Nordjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
15. september 2026
Tilbage til alle job