HK

Sygeplejersker til Tværfaglige Teams Vojens

6500, Vojens

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
12. august 2026
Ansøgningsfrist
26. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Haderslev Kommune

Vægter du fællesskab og høj faglighed?

Ønsker du en hverdag, hvor du gør en forskel for borgere og pårørende i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor din fornemmeste opgave er, at sikre den bedste sygepleje til borgerne i eget hjem? Så kom og vær en del af vores arbejdsplads.

Vi søger to sygeplejersker til vores fantastiske teams i Vojens.

  • En fast stilling, primært aftenvagt.
  • Et længerevarende barselsvikariat, primært dagvagt.

Dine opgaver

Din hverdag vil typisk bestå af planlægning af arbejdsopgaver, selvstændige sygeplejefaglige besøg hos borgere i eget hjem, samarbejde med nærmeste kolleger, dialog med praktiserende læger, pårørende og sygehus, koordinering af opgaver, deltagelse i udviklingsopgaver samt faglig dokumentation.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du som sygeplejerske spiller en central rolle for dine kolleger i teamet, men samtidigt mulighed for et tæt monofagligt samarbejde med dine sygeplejerskekolleger i huset og andre distrikter. 

I Haderslev Kommune organiserer og indretter vi os så vidt muligt efter de mennesker som vi hjælper og støtter. Med tilgangen ”Værdifuld hverdag” lægges der op til, at vi som kommune møder mennesker med respekt og nysgerrighed. Vi tager så vidt muligt hensyn til borgerens ønsker, livshistorie og mestringsevne og vores ambition er at skabe sammenhæng og synergi for borgere, pårørende og medarbejdere.

Du får:

  • ansvar for at tilrettelægge din egen arbejdsdag
  • en arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel, medinddragelse og fællesskab
  • kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • en arbejdsplads, hvor den faglige dokumentation prioriteres
  • individuelt tilrettelagt introduktion understøttet af erfarne kolleger
  • dygtige kolleger med høj faglighed og stort engagement
  • socialt fællesskab.

Vi ønsker en kollega, der:

  • synes borgeren er den allervigtigste medspiller
  • prioriterer at samarbejde med borgerne, ud fra borgernes behov
  • har et bredt sygeplejefagligt kompetencefelt og kan tage klinisk lederskab
  • er teamspiller
  • har forståelse for vigtigheden af dokumentationens betydning for patientsikkerheden
  • er mulighedsorienteret
  • kan lytte, er let at inspirere og tager ansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1. oktober. 2026, eller snarest.

Weekendvagt hver 4. weekend, 8 timers vagter.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Fast stilling: Primært aftenvagt. Hvis der ønskes arbejde hver anden weekend, kan det tilgodeses.

Barselsvikariat: Primært dagvagt, men der må forventes enkelte aften- eller nattevagter over 4 uger.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Majken Marie Bruhn på telefon 91 16 76 61, mail: majbr@haderslev.dk eller distriktsleder, Inger Philipsen Christensen på telefon 40 49 06 37, mail: inger@haderslev.dk 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen senest den 26. august 2026. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. august 2026. 

Om Haderslev Kommune

Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 760bbba7-5955-4cea-8154-de012768a6f0

Praktisk info

Arbejdssted
6500, Vojens
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
26. august 2026
Tilbage til alle job