Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Ældreliv og Rehabilitering Kval og Udd
Så har vi to ledige stole, der bare venter på dit faglige input (og dit gode humør). Vi søger nemlig to kvalitetssygeplejersker – én til Præstø og én til Vordingborg, til at tage vores faglige overligger i hånden og løfte den endnu højere, sammen med vores øvrige kvalitetssygeplejersker. Hos os er du ikke bare en skrivebordsrytter – du er bindeleddet mellem ledelsen, drift og den borgernære sygepleje.
Hvad kommer du til at lave?
Du får ansvaret for at oversætte komplekse krav til sjove, forståelige og brugbare arbejdsgange. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- At kvalitetssikre og optimere vores sundhedsfaglige dokumentation på tværs af hjemmepleje og plejecenter.
- At klæde kolleger på, holde dem skarpe og være sparringspartner på svære, komplekse borgerforløb.
- At igangsætte udviklingsprojekter, der rent faktisk giver mening i en travl hverdag.
- At lave faglige audits og følge op på utilsigtede hændelser med læring for øje.
Du er uddannet sygeplejerske og har sandsynligvis en solid portion klinisk erfaring i rygsækken. Gerne for det kommunale område. Derudover forestiller vi os, at du:
- Elsker kvalitetsarbejde – hvis instrukserne ikke spiller, får du milde tics.
- Du har humor – vi griner meget, også når vi har travlt.
- Du kan arbejde selvstændigt, men ved også, at vi er stærkest som hold.
- Har en pædagogisk og nysgerrig tilgang (du kan lide at lære fra dig, uden at løfte pegefingeren).
- Besidder en skarp faglighed, men tager dig selv uhøjtideligt.
Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, højt til loftet og kollegaer, der værdsætter humor og sparring i hverdagen og glæder sig til at tage imod dig. Vi tilbyder også:
- En stilling med stor indflydelse på egen hverdag og opgaveløsning.
- Gode rammer for faglig efteruddannelse.
- En attraktiv arbejdsplads med fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø.
Send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du er vores nye kvalitetssygeplejerske – og husk at skrive, om du ønsker at arbejde i Præstø eller Vordingborg (eller om du er åben for begge dele). Der vil være opgaver hvor dine kompetencer måske skal bruges i et andet område af kommunen. Derfor skal du have kørekort.
Har du spørgsmål, eller vil du bare høre mere om, hvordan vi arbejder? Så tag fat i kvalitetssygeplejerske Mie Aagesen, område Præstø på mobil 23 47 52 41 eller kvalitetssygeplejerske Helle Asbæk Olsen, område Vordingborg på mobil 40 18 13 25.
Vi glæder os vildt meget til at læse din ansøgning!
Ansøgningen sendes til Afdelingsleder Charlotte Nielsen mail chni@vordingborg.dk ansøgningsfrist d. 14. september 2026.
Samtalen vil finde sted d. 21. september 2026 i tidsrummet mellem kl. 12.00 – 16.00.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fa1bfae3-81e6-4676-9e4d-7a7b597b4479