Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Ejner Hessel A/S
Reservedelsekspedient med interesse for lastvogne søges til Aarhus
Har du erfaring med reservedele og lyst til en hverdag, hvor du får ansvar, indflydelse og et stærkt fagligt fællesskab? Og har du erfaring med eller interesse for lastvogne? Så kunne du være vores nye reservedelsekspedient i Aarhus.
Ejner Hessel søger en dygtig reservedelsekspedient til vores afdeling i Aarhus, hvor vi blandt andet arbejder med den tunge transportbranche og hver dag hjælper både kunder og kolleger med at holde lastvognene kørende.
Som en del af teamet i Aarhus får du mulighed for at præge hverdagen, være med til at udvikle processer og bidrage til et stærkt samarbejde. Du får en aktiv og varieret hverdag hos en af Danmarks største bilvirksomheder med 2.000 kollegaer fordelt på 38 afdelinger. Her er beslutningsvejene korte, og der er højt til loftet.
Dine primære opgaver bliver:
- Rådgivning og servicering af interne og eksterne kunder
- Bestilling og opfølgning på reservedele hos leverandører
- Varemodtagelse, registrering og lagerstyring
- Koordinering med værksted, salg og øvrige afdelinger
- Løbende optimering og strukturering af lageret
- Ekspedition og support til både mekanikere og kunder
- Tilbudsgivning og salg af dæk, tilbehør og relaterede produkter
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet reservedelsekspedient eller har solid erfaring fra bilbranchen, transportbranchen eller lignende
- Har erfaring med eller interesse for lastvogne og den tunge transportbranche
- Har styr på logistik og systemer og trives med at holde overblik
- Sætter en ære i at levere god kundeservice og løsningsorienteret sparring
- Er engageret, nysgerrig og trives i en hverdag med mange kontaktflader
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig værdsætter samarbejdet med kolleger
- Har lyst til at være en del af en stærk afdeling og bidrage til fællesskabet
Vi tilbyder:
- En spændende og afvekslende hverdag i en velfungerende afdeling
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Dygtige og hjælpsomme kolleger, som værdsætter samarbejde og godt humør
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar
- Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer
Vil du være med på rejsen?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte reservedelschef Jeppe Nielsen på tlf. +45 2154 9714.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e05c4a8e-4229-4c3e-a5b3-4e7f8fa00d41