B
BrændkjærskolenNyt på Jobnet

AKT-medarbejder søges

6000, Kolding

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
21. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Brændkjærskolen

Brændkjærskolen søger barselsvikar til en fuldtids AKT-stilling

Hvem er vi?

Brændkjærskolen er en folkeskole beliggende i Koldings sydlige bydel i dejlige, grønne omgivelser. Vi har gode bygningsmæssige forhold og ca. 850 elever fordelt på grundskole fra 0.-9. klasse, Kolding Kommunes 10. klassecenter, og Team Danmark Sportsklasser.

Du kan se mere på skolens hjemmeside brkskolen (aula.dk)

På Brændkjærskolen møder vi hinanden i øjenhøjde, og du vil hurtigt mærke den særlige ”Brændkjærånd”, der er på skolen og ikke mindst i lokalsamfundet, hvor der er stor opbakning til skolen og til den generelle udvikling af Brændkjær som bydel. 

 

Om stillingen:

Vi søger en AKT-medarbejder (Adfærd, Kontakt, Trivsel), der er drevet af visionen om det gode børneliv, og som i tæt samarbejde med skolens lærer og pædagoger kan arbejde på at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og derved sætte alle børn i privilegerede positioner.  

Du skal brænde for at være på en skole med stor mangfoldighed hvor pædagogisk og didaktisk kreativitet er i spil hver dag, for at skabe de bedste muligheder for børnenes læring, udvikling og trivsel både i skole og fritidsdelen. Kolding kommunes børnesyn med fokus på, at alle gør det bedste de kan, er udgangspunktet for alt pædagogisk praksis der foregår her på skolen.

 

Stillingen som AKT-medarbejder ved Brændkjærskolen stiller krav til selvstændighed, omstillingsparrathed, systematik og dokumentation. Opgaverne er varierende indenfor forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Du skal gerne kunne planlægge og gennemfører trivselsforløb både i hele klasser og mindre grupper, samt kunne varetager individuelle samtaler med sårbare elever. En stor del af arbejdet involverer samarbejde med flere eksterne parter som PPR, SSP, SKODA, familieafdelingen m.fl. og sparringsforløb med kolleger internt på skolen.

 

Opgaven kræver stort overblik, gode kommunikative evner og en stærk relationskompetence. Du skal være drevet af lysten til at ”træde nye stier” sammen med børn, der befinder sig i fastlåste sociale og/eller faglige situationer. Vi søger en positiv, løsningsorienteret og handlekraftig medarbejder, der både formår at arbejde selvstændigt og samtidig have øje for at inklusionsopgaven er en teamindsats.

 

Du vil indgå i et AKT team bestående af 3 AKT-medarbejdere inklusiv dig, der sammen med den AKT ansvarlige leder samarbejder om, at løse de mangeartede og komplekse opgaver. Tiden til kompetenceudvikling, fælles sparring og refleksion er prioriteret højt, hvorfor der er et ugentligt AKT møde med ledelsesdeltagelse, samt et stærkt tværprofessionelt samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere.

 

Vi søger en AKT-medarbejder der:

  • Har stærke kompetencer inden for det forebyggende, foregribende og indgribende AKT arbejde.

  • Har kompetencer inden for vejledning og sparring af kolleger og teams.

  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.

  • Er relationelt stærk og tillidsvækkende.

  • Kan skabe overblik, koordinere og være samlende i forhold til indsatser.

  • Har relevant faglig og pædagogisk baggrund.

  • Kendskab til ex Diamantforløb, KRAP, ’DeleBørn – Hele Børn’ mm.

  • Gerne har erfaring fra skoleområdet og ind i skole/hjem samarbejdet.

  • Gerne har erfaring som mødeleder/facilitator.

 

Arbejdssted: Brændkjærskolen

Arbejdstid: Tidsbegrænset barselsvikariat på fuld tid

Ansøgningsfrist: 21.september 2026

Ansættelsessamtaler afholdes d.24.september 2026

Ansættelse tidspunkt: 1. november 2026 eller hurtigst muligt

Løn: Efter gældende overenskomst.

 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Viceskoleleder Gitte Bjørg Mønster

Tlf.: 24 82 58 63

E-mail: gitmn@kolding.dk

 

 

 

 

 

 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 81a737a5-62c2-4d03-8d2e-cadf725ccdaf

Praktisk info

Arbejdssted
6000, Kolding
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
21. september 2026
Tilbage til alle job