Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Egedal Kommune
Da en af vores inklusionsvejledere har valgt at gå på pension, søger vi en ny kollega til vores ressourcecenter.
Hos os får du plads og tid til at lande trygt i skolens kultur. Du bliver en del af et stærkt og engageret inklusionsteam på 6 vejledere, hvor sparring, tillid og faglig udvikling er i højsædet.
En tryg landingsbane og et stærkt fællesskab
I den første tid vil dit primære fokus være at blive en del af teamet, lære skolen og vores elever at kende, samt indgå i vores eksisterende tilbud og samarbejder.
Dine opgaver i inklusionsteamet kan være inden for områder som:
- Vejledning og sparring med pædagogiske teams og kolleger i hverdagen.
- Gruppeforløb: Planlægning og afvikling af indsatser og gruppeforløb inden for forskellige specialer.
- Tværfagligt samarbejde: Tæt dialog med PPR, pædagogiske teams og skolens ledelse.
- Fraværsindsatser: Samarbejde med kommunens fraværsteam omkring sårbare børn og unge – et område, som du meget gerne må have et bankende hjerte for.
- Forældresamarbejde: Bygge bro og skabe trygge relationer til forældre omkring børn i udsatte positioner.
- Co-teaching og vejledning med fokus på udvikling af tydelig, relationsbaseret og inkluderende klasserumsledelse – med udgangspunkt i fælles planlægning, gennemførelse, observation og evaluering af undervisning samt omsætning af refleksioner til konkrete pædagogiske greb i praksis.
Vi arbejder ud fra et systemisk menneskesyn og overskriften: ’Børn gør det godt, hvis de kan’.
På sigt: Undervisning med udgangspunkt i dine faglige ambitionerVi ønsker at give dig ro til at finde dig til rette i vejlederrollen først. På sigt er det planen, at ca. halvdelen af din stilling skal indeholde undervisning.
Vi har ikke lagt os fast på en specifik fagkombination på forhånd. I stedet er vi nysgerrige på dine faglige interesser, og hvad du brænder for. Vi ønsker at skabe rum for, at du kan sætte dine kompetencer og pædagogiske idéer i spil. I din ansøgning hører vi derfor meget gerne om, hvilke fag du har lyst og mod på at varetage på sigt.
Hvad kan vi tilbyde dig?- Et stærkt vejlederteam på 6 kolleger, der løfter i flok, er opmærksomme på at støtte hinanden og prioriterer supervision og faglig fordybelse.
- En arbejdsplads med høj autonomi og tillid, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
- Elever, der er forventningsfulde, sjove og videbegærlige.
- Et tæt og dialogorienteret ledelsessamarbejde, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor det er tilladt at prøve nyt, begå fejl og justere undervejs.
- En dialog om ansættelsesgrad
Boesagerskolen har ca. 900 elever og 110 ansatte. Vi arbejder i årgange og benytter Co-teaching samt puljedage som pædagogiske greb. Vi følger det fælles grundlag i Egedal Kommune, der blandt andet sikrer rammer om undervisningslektioner og tid til individuel forberedelse.
Hvem er du?- Du er uddannet lærer og har erfaring med eller stærk passion for inklusions- og AKT-arbejdet.
- Du er stærk i relationsarbejdet og formår at skabe tryghed for både børn, forældre og kolleger.
- Du har mod på at indgå i refleksive rum og supervision sammen med dit team.
- Du har lyst til at gribe vejlederrollen nu – og mod på at træde ind i undervisningen på sigt med dine egne faglige prioriteter.
Send os din ansøgning og CV senest d. 17. september 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at høre mere om skolens tanker for rollen, er du meget velkommen til at kontakte:
- Skoleleder Anne-Margit Lassen på tlf. 20 31 00 77
- Afdelingsleder Lotte Aagaard på tlf. 72 59 90 06
Vi glæder os til at læse din ansøgning og høre, hvad du brænder for!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8bf42c22-600d-41a6-9476-c25ce7244085