Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra FALCK DANMARK A/S
Ambulanceredder på dagvagt til stationen i Kirke Hyllinge
Kirke Hyllinge, Sjælland, Danmark
Jobbeskrivelse
I Falck tror vi på, at vi er stærkest sammen. Vi er drevet af omsorg, skaber tillid og skaber sammen mere værdi for det samfund, som vi er en stor del af. Falck har mange spændende muligheder for udvikling både professionelt og personligt. Når du arbejder i en ambulance i Falck, er du et værdsat medlem af et fagligt, professionelt team, som redder liv og skaber tryghed for regionens borgere.
Er du uddannet inden for ambulance, og vil du være en del af holdet, så er det måske dig vi mangler.
Du skal indgå i den daglige drift sammen med 2 andre faste folk på en dagvagt med fri i weekender.
Om jobbet
Som ambulanceredder hos Falck gør du dit ypperste for at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer og yde omsorg og tryghed. Du skal kunne bevare overblikket og træffe beslutninger under stressende forhold. Med din faglighed og din empatiske tilgang har du både blik for patienten og patientens pårørende og andre tilstedeværende, som i situationen kan have behov for opmærksomhed og hjælp.
Arbejdet byder dog også på opgaver, som ikke nødvendigvis er sundhedsfagligt krævende, men blot handler om venlig og omsorgsfuld transport af ikke-behandlingskrævende patienter.
Falck stiller det nødvendige udstyr til rådighed og sikrer høj faglighed via løbende træning. Vi bruger blandt andet standby-tiden til at øve færdigheder i forbindelse med skiftende scenarier, fordi vi ved, at udstyret kun er halvt så godt som personen, der bruger det. Det giver dig mulighed for at udvikle dig og tilegne dig nye kompetencer sammen med engagerede kolleger.
Falck støtter og hjælper dig naturligvis også med at håndtere de reaktioner, der eventuelt måtte komme efter svære hændelser.
Falck har stort fokus på hele tiden at blive bedre og har sat arbejdet med innovation højt på dagsordenen. Vi arbejder systematisk med indsamling af forslag fra dig og dine redder-kolleger, der har hands on og ved, hvor og hvordan vi kan arbejde smartere i det daglige med det formål at indføre forbedringer i hele vores ambulancetjeneste til gavn for patienten.
Vi tilbyder:
Godt kollegialt sammenhold og sociale arrangementer
Danmarks bedste muligheder for videreuddannelse samt faglig udvikling gennem vores dygtige ambulanceinstruktører
Gode muligheder for efteruddannelse og anden kompetenceudvikling
Personalegoder som indebærer ferieboliger, gruppeliv, forsikringer, rabat på vejhjælp, mere end 3.000 rabataftaler, sundhedsordning, omfattende tværfaglig behandling og hurtig diagnose mm.
Mulighed for deltagelse i adskillige aktiviteter både lokalt på stationerne og i regi af Falcks Personaleforening, herunder Falck Sport, Falck Jagt og Fiskeri, se nærmere på www.falckpf.dk
Løn og ansættelsesforhold jævnfør gældende overenskomst
Vagtform: Dagvagti Kirke Hyllinge
Tiltrædelse: Efter aftale
Om dig
Vi leder efter en ny kollega, som er i stand til og forberedt på at hjælpe folk i krise.
Dertil forventer vi at:
Du er uddannet ambulanceassistent, -behandler eller paramediciner
Du har gyldigt kørekort kategori C
Du fremtræder både professionel og ansvarsbevidst - og er indstillet på løbende kompetenceudvikling
Du kan fremvise en straffeattest uden tilføjelser
Du er empatisk og omsorgsfuld
Du har gode samarbejdsevner
Du brænder for at yde den bedste service
Du har en god fysik, der matcher kravene til branchen
Det er et krav for ansættelse, at du har gyldig dansk autorisation/registrering.
Om os
Falck kører akutte og ikke-akutte ambulancekørsler for de danske regioner. I samarbejde med regionerne har vi udviklet ambulancetjenestens kvalitet, så den i dag ligger på et højt internationalt niveau, både når det gælder ambulancepersonalets uddannelse og de teknologiske hjælpemidler.
Vores kvalitets- og udviklingsafdeling, i daglig tale KUA, bidrager til din faglige udvikling via vores dygtige og engagerede Ambulanceinstruktører, der gennem tillid og omsorg støtter og vejleder dig i dit virke i Falck.
Falck er en international markedsleder inden for beredskabstjeneste og sundhedsydelser og alle ansatte deler en dedikation for at hjælpe mennesker i kritiske situationer. Vi har en stærk arv, og i mere end hundrede år har det været Falcks væsentligste opgave at skabe tryghed for borgerne ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.
Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgere kontaktes og der ansættes løbende.
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Områdeleder Jakob Schmidt, e-mail: jas@falck.dk
Sammen gør vi en forskel
Hos Falck er alt, vi gør, med til at hjælpe mennesker med at leve et tryggere og sundere liv. Derfor sætter en karriere hos os aftryk i flere liv end dit eget. Uanset om du udvikler eller leverer sundhedsløsninger - eller støtter dem, der gør netop det - får du mulighed for en karriere i en førende sundhedsvirksomhed. Du bliver en del af et globalt team med mere end 25.000 kolleger, der sætter omsorg og engagement i centrum for alt, hvad de gør.
Bliv en del af Falck, og vær med til at forme fremtidens bæredygtige sundhed.
Ansøg nu
Jobinfo
Jobidentifikation
1358
Jobkategori
Operations Support Services
Opslagsdato
10.08.2026 20.15
Ansøg inden
31.08.2026 02.00
Jobtidsplan
Fuldtid
Lokationer
Kr. Hyllinge
© MapTiler © OpenStreetMap contributors
Legend
Jobs at a location
Group of locations
© MapTiler © OpenStreetMap contributors | © Oracle Corporation Vilkår Juridiske meddelelser
Use control and scroll to zoom the map
Use two fingers to move the map
Kr. Hyllinge
Kopier til udklipsholder
Similar Jobs
openJobPreview(job.id),
hasFocus: hasFocus
" href="https://fa-expf-saasfaeuraprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/en/sites/CX_1001/job/1331/?lastSelectedFacet=LOCATIONS&selectedLocationsFacet=300000000465211">
Ambulancebehandler eller paramediciner til ren dagvagt på station Hillerød
Hillerød, Hovedstaden, Denmark
Posteret den 13/08/2026
Vær den første til at søge
Er du uddannet ambulancebehandler eller paramediciner og kan du bevare overblikket og træffe beslutninger under stressende forhold? I Falck bliver du en del af et hold, der gør sit ypperste for både at redde liv og yde omsorg og tryghed for vores patienter.
The website uses cookies
We use necessary cookies to make our site work. We would also like to set optional cookies to improve the user experience as well as for statistics, web analysis and targeted marketing. In order to target ads to your interests, we would also share information with third parties.
We won't set optional cookies unless you consent to enable them.
You can withdraw your consent at any time. To do so and to learn more about the cookies, visit the page Cookie Policy.
Accept
Decline
Manage Preferences
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11154235