Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Anlæg og Ejendomme
Du bliver en del af en relativ ny organisation i udvikling, hvor alle arbejdsgange og systemer endnu ikke er fuldt implementeret. Derfor søger vi en kollega, der trives i en hverdag med forandringer, kan skabe overblik og struktur samt har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af organisationen. Til gengæld får du stor mulighed for at præge opgaver, processer og samarbejdsformer og blive en vigtig del af opbygningen af Anlæg og Ejendomme.
Hvem er vi
Anlæg og Ejendomme er den overordnede organisatoriske enhed for kommunens ejendomsområde og omfatter Ejendomscentret, Ejendomme, Boligadministrationen samt Team Anlæg. Området har ansvar for drift, vedligeholdelse, udvikling og opførelse af kommunale ejendomme.
Anlæg og Ejendomme varetager den daglige drift af ca. 220 lokationer. Der er ca. 250 medarbejdere med faglige profiler som konstruktører, arkitekter, ingeniører, maskinmestre, tekniske servicemedarbejdere, rengøringsassistenter samt administrative medarbejdere.
Boligadministrationen, som ligeledes er forankret i Anlæg og Ejendomme, varetager den kommunale administration af ca. 550 pleje- og ældreboliger efter almenboligloven samt ca. 16 lejemål efter Erhvervslejeloven og Lejeloven.
Dine primære arbejdsopgaver
- Fakturahåndtering - betale og fordele faktura.
- Budget og regnskab for afdelingen.
- Understøtte afdelingen i forhold til økonomi generelt.
- Opfølgning på økonomiske data og rapportering.
- Opfølgning og bogføring ved årsafslutning.
- Ledelsestilsyn via Targit og OPUS.
Dine personlige kompetencer
- Serviceminded og imødekommende.
- Selvstændig, omhyggelig og ansvarsbevidst.
- Struktureret og god til at skabe overblik.
- Du trives i rutineopgaver og er samtidig omstillingsparat.
- Samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer.
- Positiv og løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne.
- Fleksibel og trives med forandringer.
- Motiveret af at bidrage til udviklingen af en organisation i forandring.
Dine faglige kompetencer
- Gode evner inden for administration og talbehandling.
- Erfaren bruger af MS Office.
- Erfaring med KMD Opus og SAP.
- Arbejder rationelt og effektivt med dine opgaver.
- Kan omsætte struktur og overblik til administrative processer og opgaveløsning.
Vi forventer, at du
- Har en relevant administrativ baggrund eller erfaring fra en lignende stilling.
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen.
- Har gode IT-kompetencer, let ved at lære nye systemer og videreformidle denne viden.
- Kommunikerer klart og professionelt.
- Trives i en organisation i udvikling og motiveres af at bidrage til nye løsninger.
Vi tilbyder
- En alsidig stilling med ansvar og selvstændighed.
- Mulighed for at præge udviklingen i -en ny organisation.
- Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer.
- En grundig onboarding og gode udviklingsmuligheder.
- Et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel.
Stillingen passer godt til dig, der trives med forandringer og gerne vil være med til at udvikle og styrke administrative processer i en organisation under opbygning.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning og relevante bilag – inklusive CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger – senest den 6. september 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 10. september og 11. september (uge 37)
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Hvis det lyder som en motiverende udfordring, som passer til dine kompetencer og ambitioner, så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig.
Du er velkommen til at kontakte leder for Ejendomme, Bjarne Enrico Rasmussen, på telefon 20 31 36 13 for nærmere information.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med HK Kommunal. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer og erfaring.
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse pr. 1. november 2026
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bf36827e-24d2-480e-b0ed-7b0f900a5ff3