Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Billund Kommune
Er du systematisk og selvstændig – og har du lyst til at være med til at varetage de administrative opgaver i daginstitutionerne? Så er det lige dig, vi mangler!
Om jobbet
Funktionen er nyoprettet og der opslås to stillinger, som tilsammen skal dække de kommunale daginstitutioner i Billund Kommune. Du får derfor en vigtig rolle i at understøtte daginstitutionen og dens ledelse med administrative opgaver. Det giver os mulighed for at styrke kvaliteten af børnenes hverdag yderligere.
Du skal have lyst til at være med til at forme din stilling i tæt samarbejde med dagtilbudslederne, så vi får en meningsfuld arbejdsfordeling, gode vaner, effektive arbejdsgange og et godt samarbejde. Du vil også få et tæt samarbejde med kollegaer i Dagtilbudsstaben, Løn og Personale samt Økonomi.
Dine opgaver vil bl.a. være relateret til ansættelser, personaleadministration, økonomi og indkøb samt administrativ understøttelse af ledelsesteamet.
Vi håber, at du med tiden bliver daginstitutionens schweizerkniv, der kan hjælpe med mange forskellige, administrative opgaver. Sikkert også opgaver, som vi sammen får øje på hen ad vejen.
Du er tilknyttet tre daginstitutioner:
Stilling A
Børnenes Univers Billund 3 dage/uge
Børnehuset Andedammen, Vorbasse 1 dag/uge
Hejnsvig Børnehave 1 dag/uge
Stilling B
Børnenes Univers Grindsted Syd 2 dage/uge
Børnenes Univers Grindsted Vest 2 dage/uge
Børnehuset Skovly, Sdr. Omme 1 dag/uge
Angiv i ansøgningen, om du er interesseret i stilling A, B eller begge stillinger.
Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad, hvor vi har høje ambitioner på børnenes vegne og stor forældretilfredshed. Du kommer til at arbejde sammen med velfungerende ledelsesteams, der glæder sig til at bygge en ny funktion op sammen med dig. Og det gør jo ingenting, hvis vi også har det sjovt imens – også de administrative opgaver kan udføres legende med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering.
Du kan læse mere om stillingen i jobprofilen lige her
Du er også velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Kirsten Vestergaard på tlf. 2555 7723 eller dagtilbudsleder Helle Høstgaard på tlf. 3054 4892 hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet kontorassistent eller lignende, gerne med relevant administrativ erfaring
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og bevare overblikket
- Har flair for IT og optimering af arbejdsgange
- Holder af daglig drift og har sans for tal
- Er serviceminded, imødekommende og har let til smil – også når der er travlt
Fakta
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Dog er der mulighed for færre timer, hvis du ønsker det. Du har én ansættelse og én personaleleder, men vil have opgaver som løses i tæt samarbejde med ledelsesteamet i alle tre dagtilbud. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og – når du er godt i gang efter introperioden – hjemmearbejdsdage efter aftale, hvis du ønsker det.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi indhenter børneattest.
Ansøgningsfrist den 16. november 2026 kl. 23:59. Ansættelsessamtaler afholdes den 23. november 2026 og den 26. november 2026.
Læs evt. mere om daginstitutionerne på deres hjemmesider.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 66684753-de08-4c04-87ca-1942db1b0705