Gå til indhold
F
FMINyt på Jobnet

Administrativ medarbejder til FMI

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
26. oktober 2026
Ansøgningsfrist
4. november 2026

FMI

Åbner hos my.enaportal.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra FMI

Trives du med administrative opgaver, koordinering og service, og kan du holde overblik, når der er mange bolde i luften? Så er det måske dig, vi søger til FMI!

På vegne af FMI i Ballerup søger vi en medarbejder til koordinationssektionen.
Her bliver du en del af en vigtig støttefunktion, hvor du understøtter ledelsen og organisationen i hverdagen og bidrager til, at de praktiske og administrative processer fungerer effektivt og professionelt.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Koordinering og bestilling af ressourcer til møder, seminarer, jobsamtaler og øvrige arrangementer samt praktisk støtte i forbindelse med afholdelse

  • Administration af firmakort, adgangs- og sikkerhedskort, udlån af delebiler samt støtte ved onboarding af nye medarbejdere

  • Kontakt og koordinering med facility-funktioner og øvrige praktiske forhold i bygningen, herunder bestilling af materialer og opfølgning på arbejdsmiljøsager

  • Intern kommunikation i form af nyhedsbreve og formidling af relevant information til huset

  • Bemande receptionen dagligt mellem 07.30-11, hvor du modtager gæster i receptionen og udleverer gæstekort. Herefter administrativ opgaveløsning i teamet

Du bliver en del af en sektion med en stor kontaktflade på tværs af organisationen. Hverdagen er varieret, og du får mulighed for at arbejde bredt med koordinering, administration og praktisk understøttelse af både ledelse og medarbejdere. Stillingen giver samtidig et godt indblik i mange dele af organisationen og en central rolle i den daglige drift.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administrative og koordinerende opgaver

  • Arbejder struktureret, bevarer overblikket i en travl hverdag og er serviceminded

  • Er initiativrig, hjælpsom og trives med mange kontaktflader

  • Kommunikerer sikkert og professionelt på dansk – både mundtligt og skriftligt

  • Har gode IT-kompetencer og kan navigere sikkert i Office-pakken. Kendskab til SAP er en fordel, men ikke et krav

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en ren straffeattest og opnå sikkerhedsgodkendelse, samt opretholde din sikkerhedsgodkendelse, i hele ansættelsesperioden.

Opstart: Efter aftale
Varighed: 12 måneder
Lokation: FMI - Ballerup
Arbejdstid: 37 timer om ugen, fordelt på mandag - fredag, 07.30-15.00
Løn: Fastsættes efter kvalifikationer

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning allerede idag!
Vi glæder os til at høre fra dig

The company

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, der har ansvaret for at anskaffe, vedligeholde og udfase materiel og udstyr til hele det danske forsvar. Vi arbejder med alt fra komplekse våbensystemer og køretøjer til daglige forsyninger og it-løsninger – alt sammen for at sikre, at Forsvaret kan løse sine opgaver, både nationalt og internationalt. FMI beskæftiger flere tusinde medarbejdere og har aktiviteter både i Danmark og i udlandet. Vi er en organisation med stort ansvar og bredt samarbejde på tværs af fagligheder og områder.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ef7da545-3015-4a54-8782-a09b575c682b

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.