Gå til indhold
IF

Analytisk stærk jurist til Juridisk afdeling på Institut for Menneskerettigheder

1403, København K

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
24. september 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026

Institut for Menneskerettigheder

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Institut for Menneskerettigheder

Om os Institut for Menneskerettigheder er oprettet ved lov af Folketinget som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution for at fremme og beskytte menneskerettighederne. Vi er en selvejende statslig vidensorganisation, der med udgangspunkt i forskning og analyser monitorerer og rådgiver om menneskerettighedssituationen i Danmark og Grønland.

Rollen og identiteten som national menneskerettighedsinstitution er også udgangspunktet for instituttets internationale arbejde, som gennem projekter og partnerskaber bidrager til at realisere menneskerettighederne i de lande, vi arbejder i.

Om stillingen Som jurist i Juridisk afdeling bliver du en del af Institut for Menneskerettigheders centrale arbejde med at overvåge rettighedssituationen i Danmark og rådgive regeringen og Folketinget om menneskerettighedsspørgsmål. Du vil tage del i arbejdet med at analysere lovforslag og komme med høringssvar og anbefalinger, ligesom du vil udarbejde rapporter til internationale menneskerettighedsmekanismer. Derudover vil du efter omstændighederne bidrage til instituttets arbejde i principielle retssager.

Som jurist på instituttet vil du få ansvaret for det daglige overblik over det juridiske og politiske landskab inden for et eller flere områder. Dette indebærer blandt andet udarbejdelse af analyser om højaktuelle emner, faglig sparring med medarbejdere andre steder i huset samt netværksopbygning og samarbejde på tværs af relevante eksterne aktører på området. I arbejdet vil du have således have løbende kontakt med forskere, civilsamfund og beslutningstagere.

Juridisk afdeling består af 8 akademiske medarbejdere, hvoraf langt de fleste er jurister, samt 1-2 studentermedhjælpere/praktikanter.

Om dig Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en stærk analytisk faglighed
  • Udviser initiativ, drive og selvstændighed i opgaveløsningen
  • Har lyst til at arbejde med menneskerettigheder inden for flere forskellige områder
  • Formulerer dig klart og tydeligt på dansk og engelsk
  • Har erfaring fra stat, advokatkontor, civilsamfundsorganisation, domstole eller lignende
  • Kan samarbejde på alle niveauer og på tværs af faggrupper
  • Har blik for den politiske virkelighed og er god til at formidle juridisk stof på en måde, så det kan indgå i den offentlige debat
Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent, afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår er som aftalt i gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer/uge. Arbejdsstedet er Wilders Plads 8K, 1403 København K.

Vi har fleksible arbejdstider, og der vil i en vis udstrækning være mulighed for at arbejde hjemme efter aftale med afdelingslederen.

Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43 og 44. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning med CV, eksamensdiplom- og resultater samt evt. referencer og relevante anbefalinger sendes via linket her på siden. Ansøgninger uden de nævnte bilag vil ikke blive taget i betragtning.

Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt chefjurist Sarah Skafte-Vaabengaard på [email protected] eller mobil 91 32 57 06.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 65722ea3-7edb-4b46-b04e-b8669dec7bea

Praktisk info

Arbejdssted
1403, København K
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.