Gå til indhold
AL
Aarhus LetbaneNyt på Jobnet

Assisterende infrastrukturansvarlig

Thomas Koppels Gade 311, 8000, Aarhus C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
17. oktober 2026
Ansøgningsfrist
17. januar 2027

Aarhus Letbane

Åbner hos letbanen.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Aarhus Letbane

Er du en erfaren ingeniør, trives du med at have ansvar, og har du interesse for letbanetekniske anlæg? Så er det måske dig, vi mangler i vores team.

Vi er netop nu ved at forberede et generationsskifte i vores tekniske systemansvar, og samtidig står vi i de kommende år med en række større opgaver i forbindelse med anskaffelse af nye og længere tog. Du er med dér, hvor tingene sker – tæt på teknikerne og de tekniske installationer – og du er med til at sikre, at Østjylland får en sikker og robust letbaneinfrastruktur. Du vil være garant for, at de nybyggede anlæg efter ibrugtagningen kan driftes og vedligeholdes efter de gældende letbanenormer.

Om jobbet

Du får titlen som assisterende infrastrukturansvarlig – Baneteknik og vil indgå i et professionelt fagligt team i Teknisk Drift-sektionen. På sigt vil du kunne overtage det fulde ansvar som infrastrukturansvarlig – Baneteknik i forbindelse med generationsskiftet i løbet at få år. Her ligger ansvaret for, at vi fortsat har grundlaget for et højt sikkerheds- og vedligeholdelsesniveau for vores infrastruktur, hvor dit ansvarsområde vil være de sikringstekniske anlæg (sikringsanlæg, overkørsler, fjernstyring).

Dit daglige arbejde bliver at sikre, at Letbanen vedligeholdes og fejlrettes efter gældende regler og procedurer, hvor du er en nøgleperson i arbejdet med at føre tilsyn og kvalitetssikre det udførte sikringstekniske arbejde. Du får desuden ansvaret for, at letbanenormer og øvrige tekniske regler inden for eget fagområde er opdaterede i forhold til national og international lovgivning.

Dine opgaver vil derudover være:

  • Løbende opfølgning på fejlregistreringer og tilbagemeldinger på anlæggenes tilstand i tæt samarbejde med sektion Vedligehold
  • Føre tilsyn med vedligeholdelse, installation og test af sikringstekniske anlæg og signaltekniske arbejder
  • Foretage runderinger på steder hvor der skal udføres arbejde – både før, under og efter
  • Kvalitetssikre og dokumentere arbejdet i henhold til gældende normer og standarder
  • Gennemgå projektmateriale for bygbarhed og kvalitet samt afklare tekniske forespørgsler
  • Deltage i sikringstekniske ibrugtagninger, herunder ved kritisk natarbejde, hvor der er krav om åbning af sporet til bestemt tid
  • Behandling af dispensationsansøgninger
  • 3. parts validering af projekter samt faglig sparring og hjælp til interne og eksterne projekter.

Om dig

Vi søger en fagligt stærk kollega med minimum tre års erfaring som ingeniør, sikringstekniker eller anden relevant teknisk baggrund – gerne med erfaring inden for sikringsanlæg, signalteknik eller fra bygge- og anlægsbranchen.

Du kan nikke genkendende til, at du:

  • arbejder struktureret og systematisk
  • har forståelse for tekniske standarder og kan omsætte dem til praksis
  • kommunikerer klart og professionelt, også i perioder med højt tempo
  • trives i et tæt og tværfagligt samarbejde med både kolleger og entreprenører
  • har en høj sikkerhedsbevidsthed og et stærkt ansvar for kvalitet.

Derudover er du god til at skabe stærke relationer internt og eksternt og har en initiativrig tilgang til arbejdet. Erfaring med letbane, jernbane og de nye sikringsanlæg ERTMS eller CBTC er en fordel – men ikke et krav. Vi har fokus på videndeling og udvikling, og vi sørger for at klæde dig fagligt på, uanset hvilken baggrund du kommer med. Det er en forudsætning for varetagelse af stillingen, at du har kørekort til personbil.

Om os

Aarhus Letbane I/S er en mindre organisation, med korte kommandoveje. Aarhus Letbane I/S er en organisation i vækst kendetegnet ved en travl hverdag og en uformel omgangstone i et team af højt engagerede kolleger. Det betyder også, at vi hjælper hinanden med at holde Letbanen kørende. Stillingen er placeret i Aarhus Letbanes Teknisk Drifts-sektion i afdelingen Infrastruktur under ledelse af Martin Moth. Din daglige arbejdsplads bliver på Letbanens Trafik og Servicecenter i banegraven på Thomas Koppels Gade 311.

Vil du med på holdet?

Du kan høre mere om stillingen hos Martin Moth på tlf. 2926 1880. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi arbejder derfor ikke med en ansøgningsfrist. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV hurtigst muligt til [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning til:

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9a7c81bf-5aa0-4a49-af36-6c3dc4cee6ce

Praktisk info

Arbejdssted
Thomas Koppels Gade 311, 8000, Aarhus C
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.