Gå til indhold
betterpeople A/S logo
betterpeople A/SNyt på Jobnet

betterpeople A/S søger på vegne af European Stonecraft ApS en Controller

8766, Nørre Snede

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. oktober 2026
Ansøgningsfrist
3. november 2026

betterpeople A/S

Åbner hos betterpeople.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra betterpeople A/S

Hos European Stonecraft får du en alsidig controllerrolle i en international koncern, hvor du kombinerer det operationelle regnskabsarbejde med controlling og opfølgning. Her får du mulighed for at bringe din faglighed i spil, tage ansvar for opgaverne og bidrage med engagement, initiativ og udvikling i økonomifunktionen.

European Stonecraft

European Stonecraft er moderselskab for en international stenhuggerikoncern med egen produktion og mere end 80 butikker. Koncernen omfatter blandt andet Danske Stenhuggerier og Gudnason Natursten, der er markedsledende inden for salg af gravsten og tilbehør i Danmark, samt Naturstein Nord i Nordtyskland. Herudover består koncernen blandt andet af Storm Sørensens Broncestøberi og Raadvad Stenhuggeri, der arbejder med restaurering af historiske bygninger, statuer og mindesmærker. 

Fra økonomiafdelingen i Nørre Snede understøttes koncernens selskaber og deres aktiviteter i Danmark og Tyskland. Virksomheden er vokset, og der er i dag fokus på at skabe mere struktur i økonomifunktionen samt effektivisere og automatisere arbejdsgangene. 

En alsidig hverdag med regnskab og controlling 

Som controller bliver du en del af økonomiafdelingen med reference til regnskabschefen. Hovedvægten i rollen ligger på det daglige regnskabsarbejde, som du kombinerer med finansiel controlling, opfølgning og kvalitetssikring. Du får dine egne ansvarsområder og arbejder selvstændigt, samtidig med at du bliver en faglig sparringspartner for regnskabschefen i dagligdagen. 

Dine opgaver består blandt andet af kreditor- og finansbogføring, debitoropfølgning, afstemninger, moms samt måneds- og årsafslutning. Du bidrager desuden til perioderapportering, konsolidering, budgetprocessen og klargøring af materiale til revisor. Det er derfor vigtigt, at du finder værdi i både at løse de løbende regnskabsopgaver og gå i dybden med tallene, så regnskabsgrundlaget er korrekt og gennemarbejdet. 

Da du arbejder i en koncern med aktiviteter på tværs af landegrænser, omfatter rollen desuden momsopgaver vedrørende både danske og udenlandske forhold. I takt med at økonomifunktionen udvikles, får du også mulighed for at bidrage til arbejdet med at effektivisere og strukturere arbejdsgange samt reducere manuelle processer. 

Solid regnskabsforståelse, selvstændighed og gåpåmod 

Du har erfaring med både regnskab og finansiel controlling og kan selvstændigt tage ansvar for dine opgaver og følge dem til dørs. Derudover arbejder du struktureret og grundigt og trives med en hverdag, der rummer både faste rutiner og opgaver, som kræver, at du undersøger sammenhænge og finder løsninger. 

Det er vigtigt, at du har erfaring med kreditorområdet, moms, månedsluk, afstemninger og hensættelser samt kan bidrage til at sikre korrekte regnskabsdata. Du har desuden erfaring med perioderapportering og budgetprocesser og er superbruger i Excel. 

Erfaring med Navision, Business Central og Jet Reports er en fordel, ligesom international erfaring kan være relevant i rollen. Du skal kunne kommunikere skriftligt på engelsk, og kan du tysk, er det et plus, men ikke et krav. 

Som person er du engageret, ansvarsbevidst, nysgerrig og klar til at tage fat. Du arbejder struktureret og grundigt og har både lysten og evnen til at sætte dig ind i nye problemstillinger. Samtidig er du en teamplayer, der bidrager til fællesskabet og hjælper til, når der er behov for det. Du møder dine kolleger med en åben og respektfuld tilgang og trives i en rolle, hvor alles bidrag til den samlede opgaveløsning er vigtigt. 

En jordnær arbejdsplads med nærvær og ordentlighed 

Hos European Stonecraft bliver du en del af en uformel og jordnær arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden og værner om det gode kollegaskab. Hverdagen foregår som udgangspunkt på kontoret i Nørre Snede, hvor man bruger hinandens faglighed i det daglige arbejde. Der er plads til at stille spørgsmål og lære undervejs, og du mødes med tydelighed, tillid og en forventning om åben dialog. 

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Sine Fæste på e-mail [email protected]. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7cbdd609-4e0b-422e-8f56-8ab59c5b094e

Praktisk info

Arbejdssted
8766, Nørre Snede
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.