Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN
Sukkertoppen Gymnasium søger en underviser til Teknologi.
Hvem er vi?
NEXT Sukkertoppen Gymnasium har ca. 1.200 elever og 90 lærere. Vi er en stærk lokalt forankret og globalt orienteret gymnasieskole, der udbyder htx med fokus på naturvidenskab, design og IT. Vores nøglebegreber er høj faglighed, stor rummelighed og et levende og aktivt studiemiljø, både fagligt og socialt. Vores elever er målrettede og engagerede, og vi ønsker, at alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale. Vi arbejder målrettet med god skolekultur, med gennemførelse for alle elever og med høj kvalitet i undervisningen. Vi ligger i Valby, lige ved København Syd Station.
Primære arbejdsopgaver
Teknologi, der er obligatorisk på B-niveau, er et procesorienteret fag, hvor eleverne gennem problem-baseret undervisning skal tilegne sig færdigheder i at identificere og løse problemer. Løsningerne fremstiller eleverne i skolens værksteder og laboratorier og dokumenterer i projektrapporter.
Teknologilærerens primære opgaver består derfor i stort omfang af at
- Sætte rammer for elevernes projektarbejde
- Vejlede projektgrupperne
- Samarbejde med kolleger i forbindelse med værksteder og laboratorier
Vi søger en profil, som
- har en relevant kandidatuddannelse eller er uddannet teknologilærer, har en teknisk/naturvidenskabelig baggrund med relevant erhvervserfaring (fx ingeniør eller cand. Scient)
- kan levere undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet
- har gode relationskompetencer
- kan lide at undervise unge
- har et positivt syn på sit arbejde, sine kolleger og har lyst til at blive en del af en engageret og kreativ lærergruppe
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid.
Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Pensionsordning på 18,07 pct.
Har du ikke pædagogikum, skal du påbegynde et pædagogisk uddannelsesforløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte Erik Alleslev Rasmussen på tlf. 21 40 28 49 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen. Læs mere om NEXT som arbejdsplads her.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ec47180b-aaf3-42f1-81a2-3d32436d7c6e