Gå til indhold
AH
Aarhus Havn A/SNyt på Jobnet

Civil Engineer til Danmarks største erhvervshavn

8000, Aarhus C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
29. august 2026
Ansøgningsfrist
28. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Aarhus Havn A/S

Synes du, at det er spændende at skabe effektiv og kritisk infrastruktur? Motiveres du af at kombinere drift, anlægsprojekter og bæredygtige løsninger i en rolle med stor selvstændighed og ansvar? Kan du se dig selv i en stilling, hvor du er ansvarlig for at sikre driften på veje og arealer på Danmarks største erhvervshavn? Så er du måske den nye kollega, Aarhus Havn står og mangler.

Aarhus Havn er en central del af den kritiske nationale infrastruktur og forbinder dansk erhvervsliv med hele verden. Sammen med de mange virksomheder og mennesker på havnen arbejder vi hver dag for at sikre dansk forsyning, arbejdspladser og udvikling - både lokalt og nationalt.

Vi søger en Civil Engineer (diplom- eller civilingeniør) til vores dygtige Infrastructure afdeling, som arbejder med at vedligeholde og udvikle infrastrukturen på over 280 hektar havneareal.

Her har du rig mulighed for at udvikle dig fagligt med mange forskellige typer opgaver og projekter, som dine dygtige kollegaer gerne sparrer med dig om.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Håndtering af vedligeholdelsesarbejde på havnens infrastruktur, hvor du arbejder med veje og belægninger, afvanding og spildevand, ligesom du kommer i berøring med konstruktioner i beton og stål. Du vil få en stor berøringsflade med kunder og interessenter.

  • Planlægning, projektering og håndtering af nye infrastrukturprojekter på vej- og belægningsområdet i samarbejde med både eksterne samarbejdspartnere og interne kollegaer.

  • Tilsyn og byggeledelse samt et bæredygtigt fokus i vedligeholdelsesarbejdet og i udviklingen af nye projekter.

  • Diverse ad hoc-opgaver i afdelingen relateret til infrastrukturen på havnen.

Du bliver en del af vores Infrastructure afdeling bestående af syv dygtige kollegaer, hvor du vil referere til Head of Infrastructure Anders Eriksen.  

Hvem er du?

Det er ikke vigtigt for os, om du er nyuddannet ingeniør med relevant uddannelse eller har lang erfaring. Vi forestiller os blot, at du…

  • Er udadvendt og trives med en bred kontaktflade, hvor du skaber gode relationer til kunder, entreprenører, rådgivere og kollegaer.

  • Besidder evnen til at forstå kundernes udfordringer og ønsker at finde de rigtige løsninger for alle parter i et løbende samarbejde.

  • Har et godt overblik og trives i en hverdag med stor variation, hvor du kan agere hurtigt og løsningsorienteret, når akutte udfordringer opstår.

  • Har interesse for og lyst til at arbejde med bæredygtige emner som designoptimeringer, materialevalg og klimaberegninger.

  • Arbejder struktureret og selvstændigt og samtidig har en fornemmelse for, hvornår du skal inddrage relevante samarbejdspartnere.

En arbejdsplads med en stolt kultur og høje ambitioner

Du bliver en del af Danmarks største erhvervshavn, der arbejder for at skabe fremtidens bæredygtige havn, hvor erhvervslivet kan udvikle sig i en foranderlig verden.

Vi er en arbejdsplads med en stolt kultur, hvor 120 engagerede kollegaer hver dag arbejder for at udvikle havnen og styrke Danmarks forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Kollegaer, der står for alt fra skibsanløb, infrastruktur og ejendomsudvikling til IT-sikkerhed, kommunikation, økonomi og kommercielle aktiviteter. Vidt forskellige opgaver, men fælles om en høj faglighed, stærke ambitioner og et ønske om at gøre en forskel.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes som Civil Engineer, hvor løn, pensions- og ansættelsesvilkår er efter gældende KL-overenskomst.

Dine arbejdsdage vil som udgangspunkt være hos Aarhus Havn A/S, Vandvejen 7, 8000 Aarhus C. Der vil være fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde i det omfang, opgaverne tillader det.

Spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte Head of Infrastructure Anders Eriksen på telefon +45 20 60 52 09.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 28. september 2026. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt. Samtaler forventes afholdt den 7. - 8. oktober 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1574aa0a-0969-44ac-8229-c21a03e9c4fe

Praktisk info

Arbejdssted
8000, Aarhus C
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job