Gå til indhold
OK
Odense KommuneNyt på Jobnet

Jurist til Køb og Salg

5000, Odense C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
10. september 2026
Ansøgningsfrist
5. oktober 2026

Odense Kommune

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune

Jurist til Køb og Salg

Vær med til at forme fremtidens Odense


Vil du bruge din juridiske faglighed til at skabe konkrete resultater, der kan ses i bybilledet i mange år frem? Trives du med forhandlinger, komplekse ejendomshandler og samarbejde på tværs af fagligheder? Og motiveres du af at gøre en reel forskel for udviklingen af en af Danmarks mest ambitiøse storbyer?



Så er det måske dig, vi søger som vores nye jurist i Køb og Salg i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

Bliv en central del af Odenses udvikling


Odense udvikler sig i højt tempo. Nye boligområder, erhvervsområder, grønne projekter og infrastrukturanlæg skaber efterspørgsel efter arealer og stærke juridiske kompetencer.

Hos os får du mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem jura, forhandling og byudvikling. Du bliver en vigtig medspiller i at skabe de bedst mulige rammer for både kommunale projekter og private investeringer, der er med til at udvikle fremtidens Odense.

Dine opgaver


Som jurist i Køb og Salg får du en varieret hverdag med stor selvstændighed og mange samarbejdsflader.



Dine primære opgaver bliver at:

  • forhandle og indgå købsaftaler med grundejere
  • sikre implementering og opfølgning på indgåede aftaler
  • bidrage til salg af kommunale grunde og ejendomme
  • udarbejde politiske dagsordener og beslutningsoplæg
  • rådgive om juridiske spørgsmål i tværgående projekter
  • arbejde med privatretlige problemstillinger i forhold til omsætning og udvikling af fast ejendom.


Du vil blandt andet komme til at bidrage til projekter inden for nye vejanlæg, natur- og skovrejsning, udvikling af nye byområder og andre initiativer, som former Odenses fremtid.

Hvem er du?


Du er uddannet cand.jur. og har erfaring med køb og salg af fast ejendom. Samtidig ser du juraen som et redskab til at skabe løsninger og fremdrift.



Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med fast ejendom og relaterede juridiske problemstillinger
  • trives i dialogen med både borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
  • kan navigere sikkert i forhandlinger med mange forskellige interesser
  • er løsningsorienteret og ser muligheder inden for de juridiske rammer
  • omsætter kompleks jura til konkrete og forståelige anbefalinger
  • arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter stærke faglige fællesskaber


Vi lægger lige så stor vægt på din personlige tilgang som på din faglighed. Derfor vil vi gerne høre, hvad der motiverer dig, hvilke styrker du bringer i spil, og hvilke rammer der får dig til at trives og lykkes i dit arbejde.

Derfor skal du vælge os


Hos Køb og Salg bliver du en del af et specialiseret team på otte medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger.



Du kan glæde dig til:

  • stor indflydelse på udviklingen af Odense
  • høj faglighed og stærke sparringsmuligheder
  • et uformelt arbejdsmiljø præget af humor og kollegialt fællesskab
  • fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling


Hos os får du ikke bare et job. Du får mulighed for at sætte dit aftryk på en by i forandring.

Om By- og Kulturforvaltningen


I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder og drift af kommunens ejendomme til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og byggesagsbehandlere arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.



Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.



Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn- og ansættelsesvilkår


Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.



Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1. december 2026.

Vil du vide mere?


Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte:



Funktionsleder Jane Immerkær Nielsen
Tlf. 24 77 76 17
jimn@odense.dk



Kontorchef Kris Munk Moritsen
Tlf. 20 41 77 69
krmm@odense.dk

Ansøgning


Send din ansøgning senest 4. oktober 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 9. oktober og 20. oktober 2026, og der kan blive tale om en anden samtalerunde.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2a9cfe8a-3222-41e6-849c-4d17d1daa3e3

Praktisk info

Arbejdssted
5000, Odense C
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job