Gå til indhold
RK
Roskilde kommuneNyt på Jobnet

PPR Roskilde søger psykolog til barselsvikariat

4000, Roskilde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
3. november 2026

Roskilde kommune

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Roskilde kommune

Bliv psykolog i Roskilde PPR’s stærke faglige fællesskab

Leder du efter en arbejdsplads, hvor fællesskab, tværfaglighed, og helhedsorienterede indsatser er kerneværdier og sigter du samtidig efter et psykologfagligt fællesskab hvor faglig udvikling og fælles læring er i højsæde? Så er Roskilde PPR måske noget for dig.

Vi kan lige nu tilbyde et barselsvikariat på skoleområdet på fuld tid pr. 1. januar 2027. Vi søger en psykolog til at betjene special- og/eller almenområdet.

I Roskilde PPR er vi sammen med skoler og dagtilbud optagede af ambitionen om at styrke læringsmiljøerne, så alle børn og unge kan trives samt lære og udvikle sig. Vi arbejder ud fra den politiske vision om at flere børn og unge sikres god trivsel og udvikling i deres lokale miljøer. I Roskilde tror vi på, at den mindste enhed altid er relationen og gør os umage med at stille os sammen i lokale arbejdsfællesskaber med målet om at skabe og understøtte stærke børnefællesskaber, relationskompetente voksne og engagerende undervisning.

Lidt om os… PPR Roskilde er en tværfaglig organisation med ca. 80 medarbejdere. Vi er organiseret i et 0-6 årsteam og et skole-team. Begge teams består af tværfagligt sammensatte medarbejdergrupper, som repræsenterer forskellige faglige tilgange til børns læring, trivsel og udvikling. På både dagtilbuds – og skoleområdet er der psykologer og logopæder samt specialpædagogiske vejledere og konsulenter med hhv. pædagog- og lærerbaggrund med forskellige overbygninger.

Lidt om hvad vi tilbyder… Som nyansat kan du forvente et grundigt introduktionsforløb til både organisationen samt dine arbejdsopgaver. Du vil derudover få tilknyttet en mentor fra psykologgruppen og der er ligeledes mulighed for tæt sparring af psykologfaglig koordinator og afdelingsleder. Vi har i Roskilde Kommune tydelige retningslinjer for samarbejdet om børn og unges trivsel, og du vil derfor blive en del af en organisation, hvor samarbejdet i og på tværs af dagtilbud, skole, PPR og Børn & Unge er veldefineret. Derudover kan du forvente:

  • En arbejdsplads kendetegnet ved en høj grad af tillid og medindflydelse og som har et kontinuerligt fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads, hvor faglig udvikling prioriteres højt med kurser, supervision (både monofaglig og tværfaglig) og sparring.
  • 2-timers ugentlig, intern gruppesupervision (psykologgruppen er delt i tre grupper med minimum en kollega i hver, der kan give praksiskvalificerende supervision).
  • Mulighed for specialistgodkendt supervision og løbende sparring af psykologfaglig koordinator.
  • Mulighed for ekstern supervision, hvis du endnu ikke er har autorisation/praksisuddannelse.
  • Mulighed for kantineordning samt lån af elcykler og -biler.
Lidt om psykologgruppen… Som ansat i PPR Roskilde bliver du en del af en psykologgruppe bestående af 19 fagligt engagerede kollegaer, der står klar med kollegial støtte og sparring. Vi er en blandet gruppe bestående af psykologer med både kort og lang erfaring. Som gruppe vægter vi både det faglige samarbejde og sparring højt, men har også tradition for at byde ind med sociale arrangementer uden for arbejdstid. Vi arbejder i makkerskaber (dette både mono- og flerfagligt) og med muligheden for at besøge hinandens praksisser.

Lidt om psykologernes arbejdsopgaver… Som PPR-psykologer er vi optagede af at sætte vores faglighed i spil på måder der bidrager til at understøtte at alle børn og unge er en del at et stærkt fællesskab og det kalder på, at vi ofte varetager flere og varierende opgaver i samarbejdet herunder:

  • Afdækkende samtaler med børn, unge og deres forældre.
  • Rådgivning og vejledning til forældre og pædagogisk personale.
  • Supervision til fagprofessionelle på 0-6 års området og skoleområdet.
  • Tilrettelægge og udføre forløb på 0-6 års området og skoleområdet i samarbejde med fagprofessionelle og tværfaglige kollegaer i PPR.
  • Undersøgelsesarbejde med afsæt i test, observationer og spørgeskemaer.
  • Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger og henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.
Lidt om dig… Vi søger i en psykolog og kollega, der kan genkende sig selv i flere af nedenstående punkter.

  • Er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  • Har interesse for og/eller erfaring med at betjene skoler på specialområdet
  • Motiveret for det pædagogiske psykologiske arbejdsområde og er drevet af at arbejde med komplekse processer og problemstillinger og værdsætter en høj grad af metodefrihed.
  • Arbejder ud fra et systemisk, ressourceorienteret perspektiv og insisterer på indsatser skal have en stærk kobling til fællesskabet eller tage afsæt i fællesskabet.
  • Er fagligt dygtig og formår at omsætte og formidle viden til praksis både gennem rådgivning og vejledning samt ved deltagelse i praksisforløb med fagprofessionelle.
  • Har overblik og evne til selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver.
  • Ser værdien i tværfaglig opgaveløsning og bidrager aktivt til den.
Ønsker du yderligere oplysning om stillingen eller er du blot nysgerrig efter at mærke om vi kunne være fællesskabet for dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Skriver på tlf. 24 61 95 86.

Vi gør opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffe- og børneattest ved ansættelsen i denne stilling. Der indhentes også reference.

Ansøgningsfrist den 2. november 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 16. november 2026.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fa076082-a7e7-4363-984a-76efbcb24225

Praktisk info

Arbejdssted
4000, Roskilde
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job