Gå til indhold
Region Sjælland logo
Region SjællandNyt på Jobnet

Reservelæge i klinisk farmakologi i Region Sjælland

Alleen 15, 4180, Sorø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026

Region Sjælland

Åbner hos sundhedsjobs.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland

Klinisk Farmakologisk Afdeling i Region Sjælland søger en læge til en 1-årig uklassificeret stilling med start den 01.12.2026 eller efter nærmere aftale.

På Klinisk Farmakologisk Afdeling vægter vi faglighed og et godt arbejdsmiljø. Vi tilstræber at gøre farmakologien klinisk anvendelig og har stor opmærksomhed på at yde en god service til både klinikere og administratorer. Vi betjener hele Region Sjælland, der fra den 1.1. 2027 bliver en del af Region Østdanmark. Fysisk er afdelingen placeret på SUH Køge, men flyttes i nærmeste fremtid til SUH Roskilde. Afdelingen består af 5 speciallæger i klinisk farmakologi, 2-3 uddannelseslæger og flere forskningsmedarbejdere.

Vores hovedformål er at støtte rationel lægemiddelanvendelse i Region Sjælland. For det rådgiver vi sundhedspersonale i både primær- og sekundærsektoren, samt administratorer om klinisk farmakologiske problemstillinger. Vi varetager bivirkningsindberetninger for det kliniske sygehuspersonale via regionens bivirkningsmanager. Desuden har vi stor forskningsaktivitet samt post- og prægraduate undervisningsforpligtigelser.

Du vil skulle samarbejde med afdelingens øvrige læger om vores driftsopgaver, særligt lægemiddelrådgivning og bivirkningsmanagement. Erfaring med forskningsprojekter og undervisning er en fordel, men ikke et krav.

Dine opgaver bliver at:

  • Besvarelse af lægemiddelspørgsmål fra sundhedspersoner
  • Indberette og rådgive om bivirkninger i funktionen som regionens bivirkningsmanager
  • Deltage i andet arbejde relateret til at fremme rationel anvendelse af lægemidler i begge sektorer
  • Deltage i:
  • klinisk farmakologiske stuegange
  • undervisning af sundhedspersonale
  • forsknings- og formidlingsaktiviteter

Vi ser gerne, at du:

  • Er yngre læge med lidt eller nogen klinisk erfaring
  • Har gennemført en introduktionsstilling i klinisk farmakologi
  • Er fagligt nysgerrig og god til at samarbejde
  • Er serviceminded
  • Har lyst til at få yderligere faglige erfaring indenfor specialet
  • Har gode danskfærdigheder både i skrift og tale

Vi tilbyder

  • Et lægejob på en overskuelig arbejdsplads med en høj faglighed og et godt uformelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at prøve kræfter med forskellige aspekter af den kliniske farmakologi
  • Mulighed for at deltage i forskning i et aktivt forskningsmiljø
  • Gode muligheder for indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag

Ansættelsesforhold

Hovedarbejdsstedet er Sjællands Universitetshospitals matrikler, men der vil være dage, hvor du skal deltage i vores arbejde for Psykiatrien i Slagelse. Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL. Arbejdstilrettelæggelsen indebærer deltagelse i bemanding af Medicininformationen og Bivirkningsmanagerfunktionen på hverdage mellem 09 og 15. Derudover er stillingen vagtfri.

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist den 01.11. 2026. Jobsamtaler i uge 46.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

contact-icon

Navn

Stig Ejdrup Andersen

mail-icon

Email

[email protected]

position-icon

Stilling

Cheflæge

phone-icon

Telefon

23329608

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b3047945-6b88-4eec-a70f-797125669460

Praktisk info

Arbejdssted
Alleen 15, 4180, Sorø
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.