V
VerdisNyt på Jobnet

Senior Group Financial Controller

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
22. august 2026
Ansøgningsfrist
23. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Verdis

Verdis er en markedsledende miljøvirksomhed, der leverer bæredygtige og ansvarlige affalds- og miljøvedligeholdelsestjenester til kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder i hele Norden. Virksomheden opererer som en kapitalintensiv virksomhed, hvor effektiv drift, høj kvalitet og compliance er afgørende. Visionen er et samfund uden affald, og Verdis arbejder målrettet for at skabe cirkulære løsninger med mindst mulig miljøpåvirkning.

Verdis er på en spændende vækstrejse med solide resultater, en stærk kundeportefølje og klare ambitioner. Virksomheden ejes af kapitalfonden CUBE, som har bevaret den nordiske struktur med selvstændige organisationer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Læs mere på www.verdis.dk

Vil du være med til at udvikle og professionalisere Group Finance i en nordisk koncern?

Som Senior Group Financial Controller bliver du en nøgleperson i en nyetableret Group Finance-funktion, hvor du får en central rolle i at udvikle processer, styrke rapporteringen og skabe et solidt finansielt beslutningsgrundlag på tværs af de nordiske selskaber. Rollen giver en unik mulighed for personlig og faglig udvikling og for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af Group Finance.

Du får reference til Group CFO, og stillingen rummer både strategisk ansvar og operationel involvering. Du får stor indflydelse på den fremtidige retning for koncernens finansielle struktur og processer. Samtidig samarbejder du tæt med CFO'erne i Norden samt ejerkredsen i CUBE.

Verdis opererer i et stærkt konkurrencepræget marked, hvor udfaldet af store udbud og kontrakter kan have væsentlige økonomiske og organisatoriske konsekvenser. Virksomheden opererer i en aktivtung branche karakteriseret ved flerårige kontrakter (typisk fem til otte år), hvilket stiller høje krav til præcision, løbende optimering af processer og effektiv styring af ressourcer og omkostninger.

Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • udarbejde måneds-, kvartals- og årsrapportering
  • sikre høj kvalitet i den månedlige rapportering og konsolidering til interne og eksterne interessenter
  • deltage i budget- og forecastprocesser
  • drive udviklingen og professionaliseringen af processer i Group Finance
  • håndtere ad hoc-opgaver, herunder drive Group Finance- projekter på tværs af Norden
  • fungere som en tæt sparringspartner for Group CFO og de nordiske CFO'er
  • udarbejde analyser, KPI'er og beslutningsgrundlag til ledelsen

En væsentlig del af rollen bliver samtidig at styrke de interne kompetencer og gradvist reducere afhængigheden af eksterne rådgivere.

Du har formentlig en relevant videregående økonomisk uddannelse, eksempelvis cand.merc.aud., cand.merc.fir., cand.merc.asc. eller tilsvarende, og flere års erfaring fra en Group Finance-funktion eller en tilsvarende rolle.

Du har solid erfaring fra en Group Finance-funktion, hvor du har arbejdet med rapportering, konsolidering og økonomisk sparring på tværs af selskaber. Måske kommer du fra en international koncern eller en kapitalfondsejet virksomhed og ønsker nu en rolle med større indflydelse.

Derudover må du gerne have erfaring med IFRS, due diligence og M&A. Erfaring fra kapitaltunge virksomheder eller virksomheder med betydelige anlægsaktiver er ligeledes en fordel. Du har en stærk regnskabsfaglig ballast, eksempelvis fra revision kombineret med efterfølgende erfaring fra en Group Finance-funktion. Alternativt har du opbygget tilsvarende kompetencer i en international virksomhed.

Du har stærke IT- kompetencer samt interesse for og gerne erfaring med AI. Du ser muligheder for at anvende teknologi til at effektivisere processer og styrke kvaliteten i Finance.

Du er analytisk, nysgerrig og proaktiv. Du motiveres af at skabe forbedringer, udfordre eksisterende arbejdsgange og tage ansvar. Samtidig trives du i et miljø med stor frihed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Du er en profil, der både kan håndtere den daglige leverance og samtidig har lyst til at udfordre, forenkle og automatisere eksisterende arbejdsgange.

Du formår at bevare overblikket i en kompleks og foranderlig hverdag med mange interessenter og snitflader, men går samtidig i dybden, når det er nødvendigt. Du trives med at kombinere det operationelle arbejde med større udviklingsprojekter.

Du behersker engelsk på højt niveau i både skrift og tale og kan gerne begå dig på svensk og norsk. Din daglige arbejdsplads er på kontoret i Gadstrup, og stillingen indebærer kun få årlige rejsedage.

Du tilbydes en sjælden mulighed for at sætte dit eget aftryk på processer, rapportering og den fremtidige udvikling af Group Finance, som er en nyetableret funktion under fortsat opbygning. Du bliver en del af et lille Group Finance- team på tre personer med tæt samarbejde, stor synlighed og korte beslutningsveje.

Samtidig bliver du en del af en flad og ambitiøs nordisk organisation, hvor du får stor frihed under ansvar og gode muligheder for at præge den fortsatte udvikling.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Lasse Witte Kamstrup på tlf. +45 6165 99 87.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c255f60c-dd26-4228-85a6-edf20a7efe42

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
23. november 2026
Tilbage til alle job