Gå til indhold
B
BanedanmarkNyt på Jobnet

Specialist til køreledningsanlæg - drift og vedligehold

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026

Banedanmark

Åbner hos techjob.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Banedanmark

Vil du være med til at sikre en stabil, sikker og moderne jernbaneinfrastruktur?

I rollen får du titlen som geografisk fagspecialist og håndterer centrale opgaver i drift, vedligeholdelse og udvikling af Banedanmarks køreledningsanlæg. Du følger anlæggenes tilstand, planlægger og følger op på vedligeholdelsesopgaver og bidrager med din faglighed i nye projekter.

Vi søger tre geografiske fagspecialister til team Køreledning i Vedligehold.
Den ene stilling dækker S-banens køreledningsanlæg. Den anden omfatter strækningerne mellem Fredericia, Vejle og Aarhus samt to korte køreledninger ved Holstebro og Skjern (batteritog). Den tredje dækker strækningen fra Aarhus station til Aalborg station. Du bliver en del af et team på cirka 11 kolleger, hvor faglig sparring, samarbejde og et godt kollegialt miljø er en naturlig del af hverdagen.

Det kan du forvente

Du får en alsidig hverdag med en blanding af kontorarbejde, møder og opgaver i felten. Vi investerer i din faglige udvikling og lægger en individuel kompetenceudviklingsplan sammen med dig.

Du behøver ikke kunne det hele fra start. Vi sørger for oplæring, praktisk erfaring, relevante kurser og løbende faglig sparring, så du bliver klædt på til rollen.

Du følger anlægget fra vedligehold til udvikling

Som geografisk fagspecialist får du blandt andet ansvar for at:

  • planlægge og følge op på vedligeholdelsen af køreledningsanlæg

  • følge op på normordrer i SAP og samarbejde med vedligeholdelsesforvaltere og leverandører

  • identificere behov for tilstands- og fornyelsesopgaver ud fra anlæggenes tilstand

  • bidrage med teknisk input til nye projekter og sikre en god overgang fra projekt til drift

  • dele din viden gennem faglig sparring og undervisning.

Du samarbejder bredt i Banedanmark og bruger din tekniske forståelse til at omsætte data, analyser og observationer fra anlægget til konkrete faglige vurderinger og anbefalinger.

Vi arbejder blandt andet med laserscanning, billedgenkendelse og andre digitale målemetoder. Du skal ikke selv være dataanalytiker, men kunne vurdere, hvad resultaterne betyder for det konkrete anlæg.

Et alsidigt job med fagligt ansvar for køreledningsanlægget

Som geografisk fagspecialist får du en central rolle i planlægningen og opfølgningen på vedligeholdelsen af køreledningsanlæggene.

Du samarbejder blandt andet med vedligeholdelsesforvalteren, leverandører og kolleger på tværs af Banedanmark. Du følger op på normordrer i SAP og bidrager til, at vedligeholdelsesopgaver bliver planlagt og gennemført på et fagligt og teknisk korrekt grundlag. Du sikrer samtidig, at tilstands- og fornyelsesopgaver bliver identificeret og indmeldt på baggrund af anlæggenes tilstand og behov.

Du bliver også løbende inddraget i nye projekter, hvor du bidrager med teknisk input, deltager i gennemgang af anlæg og er med til at sikre en god overdragelse fra projekt til drift.

Rollen kræver derfor både teknisk forståelse, overblik og evnen til at samarbejde på tværs af fagområder.

Din faglige baggrund

Der er flere veje ind i stillingen. Vi lægger vægt på dine samlede kompetencer og din motivation for at udvikle dig. Du kan f.eks. have:

  • en relevant erhvervsuddannelse og svendebrev med erfaring fra vedligehold, ombygning eller nybygning af kørestrømsanlæg

  • en teknisk videregående uddannelse, fx som maskinmester, kombineret med relevant erfaring

  • en el-teknisk baggrund som elektriker, elinstallatør eller tekniker med relevant erfaring

Hvis du allerede har gennemført Banedanmarks kursus KØK 1 og KØK 2 er det en fordel, men ikke et krav ved ansættelsen. Har du den rette faglige baggrund, hjælper vi dig med at opbygge den nødvendige anlægsspecifikke viden og praktiske erfaring. Din kompetenceudvikling kan blandt andet omfatte kurset KØK 1 og 2, oplæring, praktiske opgaver i marken samt introduktion til relevante regler, normer og arbejdsgange.

Vi forventer, at du

  • har teknisk forståelse og kan omsætte den til praktiske løsninger

  • tager ansvar og har lyst til at lære og udvikle dig

  • trives med både praktiske, administrative og koordinerende opgaver.

Du skal kunne opnå den nødvendige helbredsgodkendelse og have kørekort kategori B.

Løn og ansættelsesvilkår

Der vil være mulighed for tjenestested i København, Otto busses vej eller i Ringsted på Godsbanevej til S-bane GFS.

For områderne i Jylland vil det være i Middelfart, Herning eller Aarhus. Der vil være en forventning om at man møder i Middelfart en gang om ugen.

Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst med en løn på 45.000-50.000 inkl. pension. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, hvor pensionssatsen vil følge den relevante overenskomst.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere omkring stillingen så kontakt teamleder Morten Faber på tlf. +4525235467

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail [email protected].

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Kom på banen!

Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.

Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.

Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du være med?

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fd05f935-dc5c-4f7b-a682-dc9aab936db0

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job