Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Aalborg Universitet
Vi søger en dygtig studentermedhjælper til at bistå arbejde med at udarbejde en afsluttende rapport på projektet ”Unges trivsel og foreningslivets rolle” i perioden fra 15/10-2026 til 31/12-2026 med en arbejdstid på 6 timer om ugen.
Din primære opgave vil være analyse af surveydata og kvalitative interviews samt skriftlige bidrag til den afsluttende rapport på projektet. Indgående kendskab til forskningsfeltet er en forudsætning, da arbejdet med rapporten er påbegyndt, og du derfor skal kunne indgå i teamet uden omfattende oplæring og introduktion.
Endvidere er det en forudsætning for ansættelse, at du kan arbejde fleksibelt og selvstændigt, da en del af arbejdet må forventes at foregå udenfor almindelig arbejdstid/studietid.
Du kan læse mere om det overordnede projekt her https://www.society.aau.dk/forskning/projekter/unges-idraetsdeltagelse-og-trivsel
Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte projektleder, lektor Sanne Lund Clement: [email protected], tlf. 99408190.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Studiejournal
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes og aflønnes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Ansættelsen er betinget af, at du indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse og er aktiv studerende.
Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Tekniske administrative stillinger - Deltid (D-TAP). Se afsnittet "Studentermedhjælper (HK)”.
**Aalborg Universitet - _Viden for verden
_**Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c77a7474-656b-4b13-b16d-4333638861e3